Pasta med squash, chili, kylling og parmesan
4
Ingredienser
- 4-6 hele kyllinglår
- ½ tsk stødt koriander
- ½ tsk stødt spidskommen
- lidt salt
- 1½ spsk citronsaft
- 3 spsk olivenolie
- 300-400 g fuldkornspastaskruer eller anden pasta
- 1stor eller to små, grønne squash
- 2 spsk olivenolie
- salt
- 1-1½ tsk frisk chili, finthakket
- lidt citronsaft
- 75-100 g parmesan
- 100 g små, sorte oliven.
Sådan gør du
- Kom kyllingelårene i et ovnfast fad eller på en bageplade med bagepapir.
- Bland koriander, spidskommen, salt, citronsaft og olivenolie sammen i en skål og smør dette på kyllingelårene. Steg kyllingelårene i ovnen ved 200 grader i ca. 40 min til de er gennemstegte og skindet er sprødt. Tjek om kyllingelårene er gennemstegt ved at stikke en lille kniv ind ved kødet omkring låret. Er saften, som kommer ud fra kødet, gennemsigtig og klar er lårene færdige. Er den lyserød, skal kyllingelårene stege lidt længere.
- Kog pastaen i rigeligt vand efter anvisningen på emballagen.
- Skær squash i ½ cm tykke skiver på langs og del hver skive i 3-4 stykker. Kom lidt olivenolie på en pande og steg squashstykkerne et par min på hver side ved høj varme. Tag dem af panden, placér dem på en tallerken og krydr med salt, hakket, frisk chili og lidt citronsaft.
- Bland pastaen sammen med de stegte squash og krydr med salt og peber. Riv parmesanen på den grove side af rivejernet.
- Anret pastaen med squash sammen med de stegte kyllingelår og drys med masser af revet parmesan og sorte oliven.