Persillestegte fiskefileter

Persillestegte fiskefileter

Så kan det næsten ikke blive bedre. Persillestegte fiskefileter er en sikker succes blandt både store og små.

2 personer

Ingredienser

  • Arbejdstid: 20 min.
  • Stegetid: 8 min.
  • 300 g rødspættefileter
  • 1 bundt persille
  • 1 fed hvidløg —finthakket
  • 3 spsk. mel
  • olie/smør til stegning
  • salt og peber
  • Tilbehør: kartofler og citron

  1. Skyl og tør persillen og hak den fint. Bland hakket persille med knust hvidløg, salt og peber.
  2. Vend de rensede fiskefileter først i persilleblandingen og derefter i mel.
  3. Steg fiskefileterne gyldne og sprøde på en varm pande med olie og/eller smør – ca. 3-4 min. på hver side.
  4. Servér med kogte kartofler og citron.