Pasta

Fettuccine med jordskokcreme og bacon

Er du vild med jordskokker, så prøv denne skønne fettuccine med creme af jordskokker. Den er en af vores absolutte pastafavoritter og stærkt vanedannende.

Indkøbsliste:

Grønt:

200 g rosenkål

500 g jordskokker

1 potte frisk timian

Kolonial:

300 g pasta penne

300 g fettuccine

1 stykke parmesanost

1 pose valnødder, 150 g

1 brød

Kølevarer:

1 dl piskefløde

Kød:

150 g bacon i tern

Basislager:

hvidvinseddike

olivenolie

dijonsennep

sukker

salt

peber

grønsagsbouillon

Tid: ca. 20 minutter plus bagetid.

(4 pers.)

500 g jordskokker

150 g bacon i tern

1 dl piskefløde

1 dl grønsagsbouillon

salt og peber

300 g fettuccine

75 g parmesanost

1 potte frisk timian

Tilbehør: Brød.

1.

Skyl jordskokkerne, tør dem, og læg dem på en bageplade med bagepapir – de skal ikke skrælles. Bag jordskokkerne i forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 30 minutter, til de er møre.

2.

Steg baconternene sprøde på en tør pande, og læg dem til afdrypning på et stykke fedtsugende papir.

3.

Halver de bagte jordskokker, skrab ‘kødet’ ud med en ske, og kom det i en blender. Tilsæt fløde og bouillon, og kør, til det har en cremet konsistens. Smag jordskokcremen til med salt og peber.

4.

Kog pastaen som angivet på emballagen, og lad den dryppe af. Riv parmesanosten fint. Vend pastaen med jordskokcreme og parmesanost. Server med bacondrys, frisk timian og brød.