Rens dit system med hvidt kul i grissini

Rens dit system med hvidt kul i grissini

OPSKRIFT PÅ KUL GRISSINI

30-35 stk

2 dl. sødmælk

1 dl. olivenolie

10 gr. gær

25 gr. havsalt - fint

15 gr. Kuro Powder (ca. 3-4 breve) – kan købes via

»sortofcoal.com

375 gr. italiensk mel - minimum ”tipo 00”, som er særlig fintmalet

Sådan laver du kul grissini

Lun mælken til 30 grader og bland olivenolie, gær og salt i. Bland kulstøv og mel og tilsæt mælkeblandingen lidt ad gangen. Ælt dejen stille og roligt indtil den er fast, fugtig og elastisk uden at den klæber.

Mens du ælter prikker du en masse lufthuller med fingrene i dejen og folder den sammen. Det gentages flere gange og giver dejen en mere luftig konsistens og bedre hævning.

Lad dejen hvile en times tid og gentag æltningen med lufthullerne.

Derefter kan dejen rulles ud i til en rektangulær flade som er ½ cm tyk.

Skær pladen i ½ cm tynde strimler. Rul derefter hver strimmel til en lang proptrækkrølle og læg den på en bageplade.

De ubagte grissinier skal hæve 10 minutter før de er klar til at bages i cirka 15 minutter i en 200 grader varm ovn. Da grissinierne er sorte af kulpulveret må du bruge din lugte - og følesans, hvis du er i tvivl om

de er færdigbagte.

Læs om Peters Ingebergs mad på »Ingebergs.dk

Nøgleord i denne artikel: kul, grissini, rens, system, Peter Ingeberg.

Fakta