Rigatoni & ragu

Rigatoni & ragu

Uhmm. Mere enkelt bliver det ikke på en hverdag..

Rigatoni & ragu

(4 pers.)

400 g rigatoni

2 løg, i små tern

2 fed hvidløg, knust med kniven og finthakket

4 spsk. olivenolie

250 g oksekød skåret i meget små tern

1 skive pancetta, i små tern

2 gulerødder, i små tern

1 bladselleri, i små tern

2 spsk. tomatkoncentrat

1 glas vin (hvid eller rød – det, du lige har en sjat af!)

2-3 modne tomater, i tern

oregano og basilikum, frisk eller tørret

salt og peber fra kværn

evt. ½ tsk. sukker for at fremme tomatens smag

friskrevet parmesan

1. Svits løg og hvidløg i 2 spsk. olie, til de er gyldne. Kom kød og pancetta ved, og lad det brune. Tag op, og sæt til side.

2. Kom resten af olien på panden, og svits gulerødder og bladselleri. Kom løg og kød tilbage på panden, og vend godt rundt. Krydr med salt og peber.

3. Ragu: Tilsæt tomatkoncentrat, og lad den brænde godt af. Hæld vinen ved, og lad den reducere. Tilsæt friske tomater (og evt. ½ tsk. sukker) og krydderier. Hæld lidt vand ved – ca. 1 dl.

4. Lad retten småsimre i 45 minutter til en time. Rør rundt indimellem, og tilsæt evt. mere væske. Kødet skal være mørt og næsten falde fra hinanden.

5. Kog pastaen al dente. Bland ragu og pasta i panden, og lad det koge sammen et lille minut. Tilsæt lidt af pastavandet, hvis der er brug for mere væske. Server med friskrevet parmesan og friskkværnet peber.

Rigatoni & ragu


LÆS OGSÅ: Spaghett i med broccoli og ansjos