Rødspætter med persillesovs

Rødspætter med persillesovs

(4 personer)

Ingredienser

  • Arbejdstid: 30 min.
  • Koge/stegetid: ca. 20 min.
  • Ikke fryse-egnede
  • 4 friske flåede rødspætter
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 dl hvedemel
  • 100 g smør
  • Persillesovs:
  • 25 g smør
  • 2½ spsk hvedemel
  • 5 dl mælk
  • 2 dl persille (finthakket)
  • 2 tsk citronsaft
  • Tilbehør: friskkogte pillekartofler

  1. Skyl rødspætterne og fjern evt. blodrester i bugen. Tør dem grundigt, skær et langt snit på begge sider af rygbenet og vend fisken. Læg også et snit langs ryggen på undersiden. Det hjælper til, at de ligger fladt på panden.
  2. Krydr med salt og peber på begge sider og vend dem i hvedemel. Kom rødspætterne på en pande med rigeligt varmt smør og steg ved middelvarme i 6-8 min. på hver side, afhængigt af tykkelsen. Dup fisken med køkkenrulle.
  3. Sovs: Smelt smørret, drys mel i, og lad det opsuge smørret. Tilsæt gradvist mælk under omrøring, og lad sovsen koge ca. 5 min. Tilsæt hakket persille og smag til med salt, peber og citronsaft.
  4. Servér smørstegt rødspætte med kartofler og persillesovs.