Sådan laver du grillede kalvenyrer & figner
Hvis nyrer normalt ikke er dig, så prøv grillede kalvenyrer & figner.
Ingredienser
- Forret til 4 personer
- Glace:
- ½ dl honning
- 1 dl balsamicoeddike
- Nyrer:
- 2 kalvenyrer
- lidt olivenolie
- salt
- 6–8 friske figner
- 1 stor håndfuld kørvel, groftplukket
Sådan laver du grillede kalvenyrer & figner
- Kog honning og balsamico op i en kasserolle ved middelvarme. Lad simre i 10-15 min, til glacen er tyknet. Lad den køle af. Flæk nyren, og fjern de blodårer og kirtler, der sidder i midten (hvis slagteren ikke har gjort det). Skær nyrerne i skiver, og vend dem med lidt olie.
- Grill dem på en varm grill, og krydr dem med salt. De skal grille i 5-6 minutter i alt. Halvér fignerne, gnid også dem med lidt olie, og grill dem i et par minutter. Vend nyrer og figner med kørvel og et par skefulde balsamicoglace, og smag til med mere salt. Servér straks.