Små, sprøde rødder
Sunde snacks
De kan både spises rå eller tilberedes let. Jeg har her valgt det sidste. Giv dem hellere for lidt end for meget i ovnen – det er nærmest til at tude over, hvis små friske grønsager bliver slatne og mister knækket pga. for lang tilberedning.
Små gulerødder med chili og sesam
2 personer
1 lille bundt små gulerødder (ca. 10 stk.)
1 spsk. olivenolie
1 spsk. sesamfrø (evt. sorte)
¼ rød chili (frisk)
1 tsk. flagesalt
1. Vask gulerødderne og skær det meste af toppen og lidt af bunden af.
2. Læg dem i et ovnfast fad, vend dem i olivenolie og drys med sesamfrø, finthakket chili og flagesalt.
Annonce
3. Bag gulerødderne i ovnen ved 200 grader i ca. 5 min.
4. Servér dem som tilbehør til kød, fisk eller fjerkræ eller som snack med en dip.