
Spicy nudelsalat med rejer
En superlækker salat, som kan spises lun eller kold.
4
Total:15 minutter
Ingredienser
- 200 g tynde risnudler
- 1 bakke sukkerærter
- 1 lille agurk
- 300 g rejer, kogte
- 1 håndfuld frisk koriander
- 1 håndfuld frisk mynte
- 1 mango, skåret i tern
- 1 lille chili
- Sauce:
- 2 lime, saften herfra
- 2 spsk fiskesauce
- 1 spsk muscovadosukker
- hvidløg, fintrevet
Sådan gør du
- Kog nudlerne efter anvisningen på pakken.
- Rør ingredienserne til saucen sammen.
- Blanchér sukkerærterne ved at hælde kogende vand over dem, og lad dem dryppe af i en sigte. Brug en kartoffelskræller eller et mandolinjerne til at skære agurken i tynde strimler på langs, og vend dem med nudler, sukkerærter, friske krydderurter, rejer og saucen. Drys med mangotern, lidt ekstra mynte og finthakket chili – og servér med det samme.
- Få mere inspiration til lækker mad på ALTfordamerne.dk/opskrifter
SE OGSÅ på Hjemmet.dk: Rødspættefileter med rejer og salat