Salaten er bedst frisklavet, mens grønsagerne er sprøde og knasende. Ud over at avocado er en dejlig spise, er det også en næringsrig grønsag, som bl.a. er en rigtig god kilde til sunde fedtstoffer og bidrager med A- og B-vitamin, samt kalium og jern.
(4 pers.)
½ agurk
3 stængler bladselleri
2 gulerødder
3 spsk. saltede cashewnødder
1 bundt koriander
Dressing:
Annonse
1 moden avocado
1 spsk. yoghurt
½ fed hvidløg
saft fra ½ lime
salt og peber
1. Skær agurk, selleri og gulerod i lange strimler med en kartoffelskræller, og bland det sammen i en skål.
2. Kom alle ingredienserne til dressingen i en blender, og blend til en ensartet dressing – smag evt. til med mere hvidløg og limesaft. Vend dressingen rundt i grønsagsstrimlerne.
3. Hak cashewnødder og koriander godt, og kom det oven på salaten. Perfekt til fjerkræ!