Sund & Slank weekendmenu - inviter gæster med god samvittighed

Sund & Slank weekendmenu - inviter gæster med god samvittighed

FORRET: Linsesalat med feta

Ingredienser

Til fire personer

200 g beluga- eller puy-linser

1 agurk

2 rødløg

250 g cherrytomater

2 spsk olivenolie

1 spsk hvidvinseddike

salt, peber

1/2 dl hakket persille

1/2 dl hakkede mynteblade

200 g feta

40 g ristede nødder f.eks. græskarkerner og pinjekerner.

4 pitabrød.

Sådan gør du

Kog linserne i letsaltet vand i ca. 20 min. og skyl godt i koldt vand.

Flæk agurken, fjern kernerne med en ske og skær den i skiver. Skær rødløgene i smalle både og halvér tomaterne.

Vend linser og grøntsager i en marinade af olivenolie, hvidvinseddike, salt, peber og hakkede krydderurter.

Bræk fetaen i mindre stykker og kom den i salaten. Drys med nødder og servér med pitabrød.

HOVEDRET: Bagt fisk på grøntssagsbund

Ingredienser

Til fire personer

4 fileter af rødfisk eller pangasius, 700 g

salt, friskkværnet peber

1-2 tsk grov, mild paprika

1 courgette

2 bagekartofler, ca. 500 g

1-2 knuste fed hvidløg

3-4 spsk fintskåret estragon, dild og persille

2 spsk olivenolie.

Puré af peberfrugter:

2 flækkede, udkernede peberfrugter

balsamicoeddike

2 spsk olivenolie.

Servering:

400 g brød

50 g babyleaves.

Sådan gør du

Grill peberfrugterne, til skindet er mørt og blistret og flå det af.

Drys fisken med salt og peber samt paprika.

Snit courgette og kartoffel i papirtynde skiver, tryk begge dele tørre og vend dem med salt, peber, knust hvidløg og kryddergrønt.

Bred courgette- og kartoffelskiver taglagt i fire portioner på en plade med bagepapir. Dryp ca. halvdelen af olien på grøntsagerne og bag dem ved 200 grader i 10 minutter. Læg fisken på grøntsagsbunkerne, dryp resterende olie på, og bag videre, til både fisk og grønt er gennembagt.

Blend og smag peberfrugterne godt til med balsamicoeddike samt olivenolie, salt og peber og servér til fisken med brød og spæde salater – babyleaves.

DESSERT: Bagte blommer med kanelsukkertop

Ingredienser

400 g blommer

2 spsk rørsukker

2 spsk stødt kanel

1,5 dl tyk græsk yoghurt 10%

mynte eller citronmelisse.

Sådan gør du

Flæk, udsten og læg blommerne på en plade med bagepapir eller brug en lille aluform, hvor de kan ligge i ét lag. Drys blommerne med sukker og kanel og bag dem ved 200-225 grader, 7-12 minutter, alt efter sorten.

Fakta

Server de varme blommer med iskold yoghurt, toppet med mynte eller citronmelisse