“God ide at vise sin madplan frem på nettet – især når man har levet i flyttekasser og uden et køkken det meste af ugen… Communityredaktøren viser sin usle madplan frem, og undskylder på forhånd indholdet:”
Torsdag:
Havde pakket hele køkkenet ned og piskede rundt i Ikea om aftenen (med to sultne børn) for at finde en seng. Endte med at købe McDonalds mad…
Fredag:
Sprang morgenmaden over for at få pakket de sidste kasser. Frokost var pizza, der blev nydt på en flyttekasse. Aftensmad var resterne af før omtalte pizza + en del af børnenes fredagsslik.
Lørdag:
Fandt havregryn og frugt frem, men måtte opgive at finde de dybe tallerkner. Så morgenmaden bestod af thebirkes og smoothies. Frokosten sprang jeg over, og aftensmaden endte med at blive rugbrødsmadder, da jeg langt om længe havde fundet knivene i en kasse.
Søndag:
Havde fundet et par skåle, så morgenmaden bestod af havregryn med frugt og mælk. Frokost blev købesandwich og aftensmaden bestod igen af… pizza..
Mandag:
Morgenmad bestod af rugbrødsmadder (med banan og æble), frokosten blev glemt i de sidste køkkenreparationer. Men om aftenen lykkedes det endelig at få pakket nogle gryder ud (og få komfuret til at virke), så vi kunne varme en dejlig kartoffel/porresuppe fra fryseren… Og spise den af de dybe tallerkner, der endelig var dukket op.
Tirsdag:
Havde pludselig et køkken igen, og kunne både smøre forholdsvis fornuftige madpakker til ungerne og lave ordentlig morgenmad. Fandt både branflakes og müsli i en flyttekasse, så det var næsten en fest. Frokost bestod af rugbrødsmadder og avokado. Aftensmaden bestod af fuldkornspasta, broccoli og kylling. Smagte ikke af så meget - mangler stadig at finde lokalisere flyttekassen med krydderierne...
Kan du matche Communityredaktørens madplan? Kan det blive meget værre? Vis os din madplan og fortæl, hvad du har spist i den sidste uges tid her: