Klassiske sandwich må gerne smøres aftenen før. Det giver tid til at lægge dem i pres, så de kan spises med fingrene – ligesom jarlen af Sandwich gjorde.
Andre historier fortæller, at jarlen havde forpligtet sig med arbejde inden for både politik, flåden og kulturlivet og derfor arbejdede meget. Så imellem de mange opgaver har han måske også nydt en sandwich. Dengang serveringen fik navnet „sandwich", var det mad, man fik, når man drak og spillede om natten. Derfra spredte sandwichen sig til at være natmad i de finere kredse, og først senere blev den en folkelig spise.
Under industrialiseringen i England skulle arbejderne have praktisk mad med på arbejde, og her blev sandwichen udbredt. Efterhånden blev sandwichen mad til picnic og mad på farten, og den rykkede også over Atlanten og blev meget populær i USA. Her har man i dag en rig sandwich-kultur med varme sandwicher. Men de er så store, at de ikke ville kunne spises med én hånd ved jarlens spillebord.
