Ugens madplan: 5 grønne forårsretter

Ugens madplan: 5 grønne forårsretter

Mandag: Varm rodsuppe

Det skal du bruge:

2 tsk olivenolie

2 hakkede løg

2-3 hele fed hvidløg

2-3 stilke snittet bladselleri

500 g persillerødder

500 g gulerødder

250 g søde kartofler

ca. 1,5 liter kraftig grøntbouillon.

salt, friskkværnet peber, evt. citronpeber.

Tilbehør:

4 hvedetortillaer, evt. fuldkorn.

Sådan gør du:

Varm olien i en gryde og sautér løg, hvidløg og bladselleri heri under omrøring. Skær alle rødder og knolde i tern eller strimler, bland dem ved og svits dem med et par minutter. Hæld bouillon over og lad det hele koge 35-40 minutter, til alle grøntsager er møre.

Blend suppen et par gange, varm den igennem og smag til med salt og peber, evt. citronpeber.

Skær tortillaerne i lidt grove stykker, læg dem på en plade med bagepapir og rist dem gyldne og sprøde i ovnen ved 225 grader varmluft i ca. 5 minutter. Servér suppen med de sprøde chips.

Tirsdag: Chili sin carne

Det skal du bruge:

1 hakket løg

2 hakkede fed hvidløg

1 udkernet, fintsnittet rød chili

2 spsk olivenolie

3 udkernede, groftskårne peberfrugter, f.eks. grøn og orange

2 dåser hakkede, flåede tomater, evt. øko

1 stang kanel

1 laurbærblad

salt, friskkværnet peber

1 dåse afdryppede kidneybeans

1 dåse afdryppede kikærter

1 bdt koriander

1 dl dl skyr

50 g tortillachips.

Sådan gør du:

Svits løg, hvidløg og chili i olie i en gryde eller stor sauterepande under omrøring.

Bland peberfrugterne ved og svits dem med i et par minutter, inden tomaterne hældes over. Tilsæt kanelstang, laurbær samt salt og peber og lad det hele småsnurre 15-20 minutter. Vend kidneybeans og kikærter i, varm det hele godt igennem, check krydringen og servér med frisk koriander, skyr samt tortillachips.

Onsdag: Grøn kæmpesandwich

Det skal du bruge:

4 spelt- eller grovboller.

Hummus:

1 dåse velafdryppede kikærter

1-2 fed hvidløg

½-¾ dl appelsinsaft

½ tsk spansk paprika med let røget smag

1 tsk spidskommen

salt, peber.

Guacamole:

Kødet af 2 velmodne avocadoer

1 lille, finthakket rødløg

1 lille udkernet, finthakket chili

limesaft.

4 grillede, flåede, røde peberfrugter.

Fintstrimlet hjerte-eller icebergsalat.

Sådan gør du:

Hummus: Blend kikærterne med hvidløg, appelsinsaft samt krydderier efter smag til en tyk hummus, som kan lægges i bollerne.

Guacamole: Mos avocadokødet groft med en gaffel, rør og smag den til med de øvrige ingredienser.

Flæk og læg bollerne sammen med hummus, guacomole, peberfrugt og salat.

Torsdag: Kartoffelpizza bagt med rug

Det skal du bruge:

Dej:

25 g gær

2½ dl lunken vand

150 g hvedemel

250 g rugmel

1 tsk salt

eventuelt lidt ekstra hvedemel.

Fyld:

2 spsk koldpresset rapsolie

800 g kartofler

salt og friskkværnet peber.

Til servering:

100 g rucola.

Sådan gør du:

Rør gæren ud i vandet, rør derefter salt og hvedemel i. Hvis den stadig er lidt klistret, tilsæt lidt mere hvedemel. Ælt dejen godt igennem. Stil den til hævning i 1 time.

Del derefter dejen i 2 klumper, rul hver klump ud til en rund tynd pizza, og pensl med rapsolie.

Vask kartoflerne, skær dem i skiver, og taglæg dem oven på pizzadejen. Drys med rigeligt salt og peber.

Læg pizzaerne på bageplader beklædt med bagepapir, og bag dem straks i ovnen ved 225 grader 20-25 minutter. Riv rucolaen groft med hænderne, og fordel den ovenpå pizzaerne, når de er kommet ud af ovnen. Server straks.

Fredag: Rodfrugtdeller med speltsalat

Det skal du bruge:

300 g revet knoldselleri

200 g revne gulerødder

200 g revne rødbeder

100 g sesamfrø

100 g rasp

3 æg

2 dl sødmælk

2 spsk hakket frisk timian

salt og friskkværnet peber

rapsolie til stegning.

Speltsalat:

300 g hele speltkerner

2 stilke blegselleri i små tern

1 courgette i små tern

1 håndfuld finthakket persille

salt og friskkværnet peber.

Sådan gør du:

Bland ingredienserne til rodfrugtdellerne i en skål, og rør farsen godt igen-nem. Lad den hvile ½ time.

Kog imens speltkernerne i 20 minutter i rigeligt vand tilsat 1 tsk salt. Lad dem derefter dryppe af i en sigte.

Form farsen til frikadeller med en spiseske, og steg dem i rapsolie 5-7 mi-nutter på hver side.

Bland speltkerner, blegselleri, courgetter og persille sammen. Smag til med salt og peber. Server frikadellerne varme med speltsalaten til.

Indkøbsseddel

Det her skal du købe, for at kunne lave de 5 grønne forårsretter. Vi går ud fra, du har et basislager i dit køkken bestående af salt, peber, diverse krydderier, olie, eddike, soja, rasp, sukker og honning.

Grøntsager:

3 løg

1 rødløg

2-3 stilke bladselleri

500 g persillerødder

1 kg gulerødder

250 g søde kartofler

800 g kartofler

300 g knoldselleri

200 g rødbeder

2 velmodne avocadoer

2 røde chili

2 stilke blegselleri

7 peberfrugter (4 af dem skal være røde)

Hjerte-eller icebergsalat

Rucola

1 lime

1 appelsin

1 bdt koriander

1 courgette i små tern

1 bundtpersille

Frisk timian

Hvidløg

Mejeri:

1 lille bæger kyr

Gær

3 æg

2 dl sødmælk

Diverse:

300 g hele speltkerner

150 g hvedemel

250 g rugmel

100 g sesamfrø

100 g rasp

Kraftig grøntbouillon.

2 dåser hakkede, flåede tomater

2 dåser kikærter

1 dåse kidneybeans

1 stang kanel

50 g tortillachips

4 spelt- eller grovboller

4 hvedetortillaer, evt. fuldkorn.

Laurbærblade, spidskommen, spansk paprika og citronpeber, hvis du ikke har det på krydderihylden

Alle opskrifterne..

.. er beregnet til 4 personer, med mindre andet er angivet. Du får indkøbslisten på sidste side.

God fornøjelse og bon appetit!