Ugens madplan: 7 sommerlige favoritter
Mandag: Kyllingesalat
Det skal du bruge:
100 g små, grønne linser (puy)
1 glas, afdryppede, grillede artiskokker
25 g soltørrede tomater i strimler
en god håndfuld snittet radicchiosalat
en god håndfuld feldsalat
250 g grillet kyllingebryst i lidt tykke stykker
salt, friskkværnet peber.
Urterørt ricotta:
2 dl ricotta
3-4 spsk hakket dild, kørvel, persille, purløg evt. estragon
evt. knust hvidløg.
300 g ciabatta-brød.
Sådan gør du:
Kog linserne efter anvisningen på pakningen, afdryp og afkøl dem. Bland linserne med alle øvrige ingredienser og smag til med salt og peber.
Rør og smag ricottaen til med urter, salt og peber, evt. lidt knust hvidløg og læg en klat oveni salaten, der serveres med brød.
Tirsdag: Græsk mørbradspyd
Det skal du bruge:
2 små mørbrader
3 fed hvidløg
2 rosmarinkviste
en smule olivenolie
salt, peber
800 g skrubbede kartofler
1 spsk olivenolie
4 træspyd
2 rødløg
400 g vandmelon i tern
1 agurk
1 stor håndfuld rucola
1 bæger salattern 10%
200 g græsk yoghurt 2%.
Sådan gør du:
Skær hver mørbrad i 3 lige lange stykker og vend dem i en marinade af 2 fed knust hvidløg, hakket rosmarin, en smule olivenolie, salt og peber og lad dem trække mindst 1 time i køleskabet.
Vend de skrubbede kartofler i olivenolie og krydr med salt og peber. Bag kartoflerne ved 200 grader i ca. 30 min.
Sæt kødet på spydene, 3 stykker kød på to spyd, så de kan skæres igennem til to spyd efter stegningen. Grill spydene ca. 11 min. på hver side, ca. 22 min. i alt.
Halvér agurken, fjern kernerne med en ske og skær den i skiver.
Skær rødløgene i tynde skiver og bland med melon, agurk, rucola og salattern.
Rør yoghurt og 1 fed knust hvidløg sammen og smag dressingen til med salt og peber.
Onsdag: Sandart med asparges og blomkål
Det skal du bruge:
3 sandartfileter
1 bdt grønne asparges
1 blomkålshoved i små buketter
lidt smør til stegning
50 g smør til smørsauce
1 kg kogte nye kartofler.
Sådan gør du:
Skær sandartfileten i mindre stykker.
Skær den nederste tredjedel af aspargesene og skyl dem. Sautér blomkål og asparges i smør på en pande i ca. 5 minutter, drys med salt og peber, tag grøntsagerne af panden, og steg fisken i frisk smør – pres stykkerne let ned med en tallerken, så de ikke buer op af, men steges jævnt.
Tag fisken af panden og smelt 50 g smør til smørsauce.
Servér fisken med blomkål, asparges, nye kartofler og smørsauce.
Torsdag: Pita med det hele
Det skal du bruge:
300 g oksekød i wokstrimler
1/2 tsk stødt spidskommen
1 tsk paprika
1/2 tsk stødt koriander
1 tsk oregano
4 tsk olie til stegning
salt, peber
1 pose grillede grøntsager (frost), 450 g
4 store pitabrød eller tyrkiske fladbrød, 340 g
1 dåse humus
sprød salat.
Sådan gør du:
Kom krydderierne og kødet i en pose og ryst godt, så krydderierne fordeles. Lynsteg kødet i olie ca. 3 minutter. Lun grøntsagerne og pitabrødene. Smør humus på brødene og drys med salat.
Læg de grillede grøntsager, salaten og kødet ovenpå og server.
HUSK At lave lagen til den letsaltede skinkeculotte – den skal nemlig ligge i lagen natten over, for at være klar til i morgen. Kig på næste side, for at se hvordan du gør.
Fredag: Letsaltet skinkeculotte med sommerkålsalat
Det skal du bruge:
1 skinkeculotte, ca. 800 g.
Lage:
6 dl vand
4 spsk groft salt
4 spsk sukker
10 hele peberkorn
10 kviste timian.
Spidskålsalat:
1 fintsnittet spidskålshoved
200 g bælgede ærter
4 spsk finthakket dild.
Dressing:
1 tsk dijonsennep
1 tsk sukker
saft fra ½ citron
4 spsk vindruekerneolie.
800 g kartofler.
Dressing:
2 dl cremefraiche 18%
2 spsk hakket persille
2 spsk hakket purløg
1 tsk dijon
1 spsk citron
salt og friskkværnet peber.
Sådan gør du:
Dag 1: Kog alle ingredienser til lagen op i en gryde, pisk til salt og sukker er opløst. Køl lagen ned. Rids fedtet på skinkeculotten, læg den i en plastpose, hæld lagen over, luk posen tæt og sæt den i køleskabet til næste dag.
Dag 2: Tag skinken ud af posen, tør den med køkkenrulle og læg den i et ildfast fad. Steges ved 200 grader i 50 minutter. Tjek gerne med stegetermometer om den er færdig, den skal være 80 grader indeni.
Vend spidskål, ærter og dild sammen, pisk dressingen sammen og vend i spidskålen.
Kog kartofler og skær dem over én gang, vend dressingen sammen og smag til med salt og peber.
Skær skinken i skiver og servér med salaten og lune kartofler.
Lørdag: Grillet steak med kartoffelsalat
Det skal du bruge:
1 kg små nye skrubbede kartofler
200 g græsk yoghurt 2%
2 tsk karry
1 spsk citronsaft
10 finthakkede mynteblade
2 spsk klippet purløg
salt, peber
10 forårsløg
25 g ristede græskarkerner
600 g grønne bønner
4 pebersteaks, 600 g.
Sådan gør du:
Kog kartoflerne møre i letsaltet vand og afkøl dem.
Rør en dressing af yoghurt, karry, citronsaft, mynte og purløg, gem lidt til pynt. Smag til med salt og peber.
Snit to forårsløg og drys dem over kartoffelsalaten sammen med græskarkernerne.
Damp resten af forårsløgene sammen med bønnerne ca. 2-3 minutter.
Steg eller grill bøfferne 2-3 minutter på hver side afhængig af tykkelse og krydr med salt og peber.
Servér med forårsløg, bønner og kartoffelsalat.
Søndag: Hot burgersandwich
Det skal du bruge:
400 g hakket oksekød ca. 10%
600 g snittet spidskål
2 røde chilier uden kerner
1 tsk hel spidskommen
lidt olie til stegning
salt, peber
4 store boller a 120 g
100 g friskost med hvidløg og urter
Rucola.
Sådan gør du:
Form fire store flade bøffer og steg dem ca. 2 minutter på hver side ved god varme.
Lynsteg spidskål, snittet chili og spidskommen i lidt olie 1-2 minutter, så der stadig er bid i kålen og smag til med salt og peber.
Flæk bollerne, smør med friskost og læg dem sammen med rucola, bøf og lynstegt kål.
Indkøbsliste
Det her skal du købe, for at kunne lave de 7 sommerlige favoritter i denne uges madplan. Vi går ud fra, du har et basislager i dit køkken bestående af salt, peber, diverse krydderier, olie, eddike, soja, rasp, sukker og honning.
Grøntsager:
Radicchiosalat
Feldsalat
Rucola
sprød salat
1 blomkålshoved
2 spidskålshoveder
2,6 kg (gerne nye) kartofler
2 rødløg
10 forårsløg
600 g grønne bønner
2 røde chilier uden kerner
Vandmelon
1 agurk
1 bdt grønne asparges
200 g friskbælgede ærter
1 citron
10 mynteblade
Persille
Purløg
Dild
Kørvel
Hvidløg
Kød/fisk:
250 g grillet kyllingebryst i lidt tykke stykker
2 små mørbrader
3 sandartfileter
300 g oksekød i wokstrimler
1 skinkeculotte, ca. 800 g.
4 pebersteaks, 600 g.
400 g hakket oksekød ca. 10%
Mejeri:
2 dl ricotta
1 bæger salattern 10%
400 g græsk yoghurt 2%.
smør til smørsauce
2 dl cremefraiche 18%
100 g friskost med hvidløg og urter
Diverse:
100 g små, grønne linser (puy)
1 glas grillede artiskokker
25 g soltørrede tomater
300 g ciabatta-brød.
2 rosmarinkviste
10 timiankviste
1 pose grillede grøntsager (frost), 450 g
4 store pitabrød eller tyrkiske fladbrød
4 store boller
1 dåse humus
Dijonsennep
Græskarkerner
4 træspyd