Yoghurt med rabarber og havregryn
Stå op til en frisk yoghurt med kanelkrydrede rabarber og honningristede havregryn. Yoghurten er også velegnet til brunch eller som et let mellemtid.
2 portioner
Ingredienser
- Arbejdstid: 15 min.
- Stege/koge- eller bagetid: 5-20 min.
- Ikke fryse-egnet
- 250 g yoghurt naturel 10% (fast, græsk type)
- Rabarberkompot med kanel:
- 150 g rabarberstilke (uden blade)
- 75 g sukker
- evt. 2-3 spsk vand
- 1 stykke hel kanel
- Honningristede havregryn:
- 1 dl grovvalsede havregryn
- 1 spsk honning
- 2 tsk smør
- Rabarberkompot: Skær bladene og lidt af foden på rabarberstilkene væk og skyl dem. Skær dem i mindre stykker.
- Man kan koge rabarberstykkerne med sukker, lidt vand og kanelstang ved svag varme, til rabarberne er møre ca. 3-4 min.
- Alternativt kan man lægge dem i et ovnfast fad: Bland rabarberstykkerne med sukker, tilsæt kanelstang og dæk fadet
- med sølvpapir. Sæt det i ovnen i 15-20 min. Ved 200 grader, til rabarberne er møre, men ikke mosede.
- Honningristede havregryn:
- Smelt honning på en slip let-pande ved middelvarme. Tilsæt smør og lad det smelte.
- Rør havregrynene i og lad dem blive gyldne. Tag dem af varmen og spred dem ud på et stykke bagepapir.
- Anret yoghurt med rabarberkompot og drys med honningristede havregryn.