Dagbog fra Milano: De bedste shows, karneval & afsked

Dagbog fra Milano: De bedste shows, karneval & afsked

Milano Fashion Week er vel overstået, og vi har samlet nogle af de bedste shows og oplevelser til dig, før turen går til Paris.

Redaktionens look

Kjole fra By Malene Birger, støvler fra Acne, taske fra Chanel og solbriller fra Dior

Etro

Etros nye kollektion er fyldt med etniske print og dramatik. Kollektionen byder på et væld af farverige prints og mønstre, som kombineres på kryds og tværs.

Materialerne er velour, pels, læder og silke, og snittene er feminine og klassiske med stramme pencilskirts, blazere og tætsiddende kjoler.

Vores tre favoritlook er:

Tv:: Et bud på et chikt efterårslook i fine brændte nuancer.  

Midt: Paisley-print er et af Etros foretrukne mønstre, og her er det vist på en smuk og elegant kjole.

Th: En fin kontrast mellem den sorte transparente bluse og den mønstrede nederdel, som gør looket mere råt og funky.

Bottega Veneta

Folk klappede og jublede, da kreativ direktør Tomas Maier præsenterede sin nye efterår- og vinterkollektion.

Showet startede enkelt og minimalistisk med klassiske sorte suits med prints på siderne for at bryde ud i de mest fantastiske kreationer, som fx gulvlange velour-kjoler og farverige styles med glitrende sten.

Vores tre favoritlook:

Tv: Vi er vilde med kontrasten mellem det elegante pencilskirt og den casual strik. Et godt bud på et lækkert workwear-look.

Midt: Smykkerne fra Bottega Veneta er ikke til at stå for denne sæson, og de kommer til at stå øverst på mange kvinders ønskeliste.

Dagens Anna Dello RussoDagens 2. Anna 

Prada

Miuccia Prada gør det igen! Hun skaber, som få andre, nogle helt enestående kollektioner, der tager pusten fra én. Hvis du ønsker at skille dig ud fra mængden denne vinter, så er det looket fra Prada, du skal gå efter: Smukke prints, vilde farver og masser af funklende detaljer i form af sten, perler og palietter.

Vores tre favoritlook:

Tv.: Opsigtvækkende prints og funky detaljer hos Prada - et modigt og eksperimenterende look.

Midt: På trods af de mange prints og farver fungerer looket, fordi farverne går igen. Selv makeuppen matcher i farve og stil.

Th: Den smukke nye model fra Scoop Models i Danmark, Tea Melin, var en af de heldige, der fik lov at gå Pradas show.

Her ses endnu et kig til maven, det er måske ikke os alle, der ryger med på denne trend.

Dagens billetDagens samtale ...

Jil Sander

Raf Simons viste sin sidste kollektion for Jil Sander, og her var virkelig tale om et brag af en afsked. I sandhed en smuk og gennemført kollektion med enkle og skulpturelle snit. På den ene side feminine corsage-kjoler og minimalistiske frakker i sarte pasteller og på den anden side et mere råt udtryk med draperede kjoler og nederdele i sort latex materialer.

Raf Simons selv takkede af med tårer i øjnene.

Vores tre favoritlook:

Tv: Den sarte rosa frakke fra Jil Sander er min drømmefrakke denne vinter, den oser af klasse og elegance.

Midt: Et smukt miks af materialer og strukturer.

Th: Smuk og elegant med et sexet touch.

Marni

Consuelo Castiglioni er designeren bag Marni og er denne sæson inspireret af 60´ernes silhuetter, lige linjer, A-lines, voluminøse frakker og ikke mindst blokfarver.

Marni vidste en ny og mere enkel side, hvor der blev lagt vægt på enkle mønstre og snit. En Marni-kollektion som på mange måder skilte sig ud fra fortidens mønster-fester.

Vores tre favoritlook:

Tv: Elsker kontrasten mellem det stærke grafiske mønster og de sarte pasteller.

Midt: Marni viste en mere rå side, fx i form af denne grå herreinspireret frakke i læder. De klassiske sorte stumpebukser og de høje plateausko tilfører frakken et skævt touch, som er kendetegnet ved Marni. 

Th: Et diskret print fra Marni. De hvide strømper i sandalerne tilfører det feminine og blomstrede look et casual twist.

Dagens fe




Se også: Streetstyle fra Milano »