-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Her er halloween-kostumerne, der vil gøre dig til festens midtpunkt
Halloween er en af de største højtider i USA. Ikke mindst i Hollywood, hvor stjernerne klæder sig ekstravagant ud. Her er vores favoritter.
Når kalenderen siger oktober, er det tid til den årlige fejring af halloween. Højtiden er ikke bare uhyggelig og de dødes fest, men også en god undskyldning for at skeje ud i alverdens kostumer.
Her til lands har vi efterhånden taget den amerikanske halloween-tradition til os med alt, hvad den indebærer af græskar og udklædningsfester. Men det kan være svært at finde på originale kostumer, så derfor har vi udvalgt Hollywood-stjernernes mest originale halloween-kostumer fra de seneste år, som du kan lade dig inspirere af.
Gør som stjernerne og glem den lange heksenæse, spøgelseskostumerne og troldemaskerne og skru op for humoren.
Hvem gør det så bedst? Vi har fundet vores favoritter igennem de sidste 10 år, som både tæller modeller, designere og sangerinder.
Find inspiration til årets halloween-kostume lige her:
Marc Jacobs og kæresten Char Defrancesco må antages at have fået lidt hjælp til deres halloween-kostume. De var udklædte som bodybuildere og gjorde nærmest de oppustelige dragter smarte. Et kostume til dig, der har brug for en hurtig og nem løsning.
Rapperen Iggy Azalea var ikke "bare" klædt ud som sin yndlingskarakter fra Disneys "101 Dalmatiner", Cruella De Vil, da hun i 2013 deltog i videotjenesten VEVO's halloween-fest – hun havde tilmed en dalmatiner med sig som tilbehør. Dét er gennemført.
Hvis der er nogen, der ved, hvordan man mestrer disciplinen 'bedårende halloween-kostumer', så er det Neil Patrick Harris og David Burtka, som sammen med deres børn, Harper og Gideon, hvert eneste år brillerer med de sejeste kostumer. Det er rendyrket cuteness overload og fuldstændigt overlegent. Her som Marilyn Monroe, Groucho, Chaplin og James Dean.
Beyoncé og datteren Blue Ivy havde været en tur i arkiverne, da de i 2016 klædte sig ud som den ikoniske 80'er-duo Salt-N-Pepa. Jep! Dem, der står bag megahittet ”Push It!”
Dronningen af halloween, Heidi Klum, som sig selv. I flertal. Intet mindre.
Kate Moss og hendes eksmand, Jamie Hicnhe fra bandet The Kills, var gennemførte i deres "The Adams Family"-kostume, da de drog mod fest for at fejre årstiden.
Gigi Hadid er blandt vores favoritmodeller. Hende søde smil og flotte figur gør os bløde i knæene, og da hun trak i Sandy-uniformen fra Grease-filmen var det til et rent 12-tal. Måske heller ikke så svært, når man har modelstænger og stramme mavemuskler.
Hun har fået os til at løfte øjenbrynene af forskrækkelse op til flere gange gennem sin karriere, men da Lady Gaga troppede op i denne kødkjole ved MTV-Awards i 2010, var det direkte væmmeligt. Anledningen var ikke halloween, men det kunne det jo være for dig. Hvis du har mod på det...
Victoria's Secret-englen Lily Aldrigde slog sig løs på den uhyggelige aften i 2016, som "Breakfast at Tiffany’s"-skuespilleren, Holly Golightly.
Rihanna er som altid gennemført fra top til tå i et cool zombiekostume med mere swagger, end de fleste levende mennesker er i besiddelse af.
Kylie Jenner tog i 2016 et dristigt valg, da hun klædte sig ud som Christina Aguilera. Et valg, der heldigvis faldt i god jord, og siden er blevet kommenteret – og elsket – af Christina selv.
Hun overlader sjældent noget til fantasien, og han er mere tilbagetrukket. Vi snakker selvfølgelig om Kim Kardashian og Kayne West. Deres take på Catwoman og Batman er en sjov løsning på den opmærksomhedskrævende kvinde, og den mere tilbageholdende mand, der gerne vil være med, men helst tildækket. Latex, guld og silke var selvfølgelig inkluderet. Dyrt skal det være.
Katy Perry er nok en af de bedste, du kan google, hvis du vil have idéer til et originalt halloween-kostume. Her er popmusikeren udklædt som præsidentkandidaten Hillary Clinton.
Den danske topmodel Josephine Skriver har op til flere gange imponeret med sine halloween-kostumer. Både som zombie og her som gruopvækkende klovn. Der er kræset for detaljerne.
Hvem elsker ikke Mariah Carey? Her er hun udfordrende udklædt som engel.
Du kan måske huske ham fra High School Musical-filmene, eller er du mere til Twilight? Ligegyldigt hvilken af filmserierne, der var din favorit, gjorde Taylor Lautner det godt som OL-gymnast.