Louise Houvenaghel
SPONSORERET indhold

"Jeg er faktisk ikke særligt vild med at shoppe"

Louise Houvenaghels hjem ligger lige op ad skov og skøn natur, og det har givet hende en forkærlighed for uldne striktrøjer og bamsestøvler. Men også romantiske kjoler i fine print og støvede nuancer er stjerner i klædeskabet. Kig med i kunstnerens garderobe, hvor hvert et køb er gjort ud af forelskelse.

Af: Caroline Sjørup Foto: Pernille Ringsing
24. feb. 2022 | Mode | ALT for damerne

Stil

Jeg vil beskrive min stil som romantisk, blomstret og legende.

Inspiration

Jeg finder inspiration overalt. Naturen er dog en af mine største inspirationskilder. Jeg kan svømme helt væk i stukturerne på en eventyrlig blomst. Jeg kan også finde stor inspiration i at se andre designere. Jeg har f.eks. forelsket mig i Christoph Niemann, som der ligger en skøn dokumentar om på Netflix. Vi har ikke samme smag og laver noget helt forskelligt, men jeg bliver så inspireret af hans energi – den har jeg set mange gange!

Favoritdesigner

Ulla Johnson. Hun rammer lige ned i alt, hvad der rører mig. Det er både farver, mønstre, print og romantik blandet med power. Hvis jeg var rig, ville jeg købe det hele!

LouiseHouvennaeghel1.jpg
Kimonoer fra Habiba, Adele Cph og Relove and Roses.

Hverdag

Jeg arbejder meget alene og hjemme. Det kunne godt få mig til konstant at forfalde til mit dejlige nattøj og kimonoer, men jeg øver mig i at tage en fin kjole på, tage makeup på og gøre mig umage. Det, tror jeg, er vigtigt for en selv, selvom man arbejder hjemme.

LÆS OGSÅ: Jasmin Gabay: "Lad være med at være bange for, hvordan du klær dig"

Fest

Jeg er klart til kjoler, så det ender jeg stort set altid i.

Garderobehits

Jeg har rigtig mange kjoler i alle mulige mønstre – dog altid i støvede nuancer. Jeg er ikke god til signalfarver. Jeg er i de seneste år blevet grebet af at finde kjoler i secondhand-butikker – der kan man finde mange fine ting.

Igen & igen

Udover kjoler er jeg også utroligt glad for strik. Jeg bor ved siden af en skov og er meget ude i naturen, derfor er smukke uldstriktrøjer i rolige nuancer nok det, jeg bruger flest penge på.

Jeans

Jeg går stort set ikke i jeans. Jeg har stadig ikke fundet det par, som, jeg føler, klæder mig. Dog har jeg et par leggings i læder, som jeg går meget i.

LouiseHouvennaeghel7.jpg
Strik fra Eva & Claudi, bukser fra By Malene Birger og støvler fra Ugg.

Sko

Eftersom jeg nusser ret meget rundt i mit ”skovhus”, så er mine bløde og varme Ugg-støvler det foretrukne par i hverdagen. Til fest elsker jeg stiletter – jeg er rigtigt glad for mine Roccamore, som jeg kan gå i en hel aften.

LouiseHouvennaeghel2.jpg
Beige sko fra Jimmy Choo, blå fra Roccamore, guld fra Pura Lopez og grønne fra Gucci.

Smykker

Jeg har to ringe, som jeg altid har på. De er fra mine børns fædre og symboliserer den kærlighed, mine børn kommer fra og, dog i en anden form, som stadig findes. De er også symbol på min uendelige kærlighed til mine fire børn. Udover det skifter jeg smykker efter humør, tøj og anledning.

LÆS OGSÅ: "Jeg "dresser" mig nok mere op end gennemsnittet"

Undertøj

Jeg har ikke et mærke, men jeg har en butik, jeg altid går i, fordi jeg, ligesom med jeans, ikke selv kan finde ud af, hvad der klæder mig. Det kan Anne Sax derimod; hun er så god til at se kvinder og forstå, hvad der virker.

Tasker

Jeg har en taske fra Bottega Veneta, som jeg fik af min kæreste for nogle år siden. Udover at den er smuk, enkel og praktisk, så er den også et symbol på begyndende forelskelse. Jeg tænker på ham, hver gang jeg tager den ud af skabet.

LouiseHouvennaeghel3.jpg
Blå taske fra Dbramante 1928 med pels fra Oh! By Kopenhagen Fur og flettaske fra Bottega Veneta.

Altid i tasken 

ALT! Jeg har hele mit liv – undtagen møbler – i tasken. Jeg tror, de fleste kvinder kender til det.

Shoppingstrategi

Jeg er faktisk ikke særligt vild med at shoppe. Jeg kan i hvert fald ikke shoppe efter en liste. Jeg skal forelske mig, før jeg trækker visakortet frem.

Butikker

Jeg shopper gerne hos Lollys Laundry; de er gode til kjoler og rammer ofte det, jeg godt kan lide. Dea Kudibal er også rigtigt god til kjoler og smukke print, og så er jeg også blevet glad for Episode i København, som er en vintagebutik. Godt nok mest for de helt unge, men jeg har opdaget, at de på anden sal indimellem har nogle skønne kjoler.

LouiseHouvennaeghel4.jpg
Frakke fra Envii, støvler fra Repetto og sko med hæl fra Chloé.

En rejse værd

Her er det nok mest interiør. Jeg ville gerne til Marokko efter gulvtæpper, Mallorca efter keramik, Indien efter farvede plaider lavet af sarier og til Vietnam efter kæmpekrukker til haven.

Største samling

Kjoler, kjoler og kjoler – fordi man kan lege så meget med formen, tage bælte på eller bare være kunstner-flamboyant i et stort ”telt”. Og fordi jeg elsker alle de smukke mønstre, print og legende detaljer.

LouiseHouvennaeghel8.jpg
Pyjamasbukser og kimono fra Magasin og futter fundet på en varm rejse til Mallorca.

Mere af

Jeg ville gerne have flere sko, søde sandaler og lækre sneakers. Det mangler jeg – men jeg ender alligevel altid med at bruge mine penge på flere kjoler.

Tendenser

Jeg elsker, at romantikken er retur i form af flæsekraver og ”Det lille hus på prærien”-looket. Jeg er en håbløs romantiker, så alt, hvad der er blomstret og farverigt i blide nuancer, taler direkte til mig.

LouiseHouvennaeghel5.jpg
Louise arbejder som kunstner og designer i virksomheden Atelier Atal’je. Her ses hun i kjole købt i De Fire Årstider i Charlottenlund.

Bedste køb

Det kan jeg simpelthen ikke svare på. Alt, hvad jeg har, er jo købt i en kærlighedrus. Hvis forelskelsen er overstået, sender jeg det videre til nogle, som kan sætte lige så stor pris på det, som jeg gjorde. Lidt som når jeg shopper i vintagebutikker – så bliver det elsket på ny, bare af mig i stedet for.

Seneste køb

To vintagekjoler med en snert af noget 80’er-romantik.

Mest opsigtsvækkende køb

Det mest opsigtsvækkende for mig bliver måske, når jeg kommer i noget ensfarvet eller sort.

LouiseHouvennaeghel9.jpg
Louise elsker strik, og der findes masser af striktrøjer i klædeskabet. Her et farverigt udvalg fra Eva & Claudi, Créton, Rene Lezard og Adele Cph.

Fejlkøb

Jeg har en Missoni-kjole, som jeg købte for over 15 år siden. Den klæder mig virkelig ikke. Den hænger stadig i mit skab, for jeg elsker den – så går stadig og spekulerer over, om det egentlig var et fejlkøb, eller om noget tøj bare skal købes for at hænge og se smukt ud.

LÆS OGSÅ: "God stil for mig er, hvad man som individ har det bedst i"

Aldrig uden

Mine Bottega Veneta-tasker og smykker, der er givet i kærlighed – også de underlige perlearmbånd, som mine børn har givet mig fra børnehaver og SFO’er. Dem elsker jeg!

LouiseHouvennaeghel6.jpg
Smykker fra Enamel, fra Aagaard og fra Krebs. Hyllested. Ur fra Rolex. De to figurer er en hyldest til kvindekroppen og er lavet af Louise selv.

Klar på 5 minutter

Kjole på, glattejern til at fikse lidt bløde krøller, en let makeup og det vigtigste: Et stort smil. Jeg synes, at smilet er det smukkeste skønhedstip … med mindre man er virkelig ked og sur – sådan ægte ked og sur.

God stil

Vær dig selv, og lad være med at lade dig diktere. Følg dine egne behov og fornemmelser.

LouiseHouvennaeghel10.jpg
Hverdagsfavoritterne i form af parfume fra Aésop, neglelak og lipgloss fra Idun Minerals, læbepomade fra Ecooking, retinolbehandling og creme fra Paulas Choice og natcreme fra Beauté Pacifique.

Anbefalet til dig