-
Der er fart på denne uge, viser både astrologi og tarot - men tre råd kan hjælpe os
-
Denne uge skifter energien markant - og det kan betyde skift i kærlighed og relationer
-
Er du frisk på en challenge? Nillou opfordrer os til at gøre dette i en uge
-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
PFW review: Saint Laurent, Dior, Lanvin & Kenzo
Læs med her og se højdepunkterne fra Paris Fashion Week set med assisterende moderedaktør Bea Fagerholts øjne.
Læs med her, hvor vi stiller skarpt på Kenzo, Lanvin, Saint Laurent og Christian Dior...
Lanvin SS13
Alber Elbaz viste sin kollektion frem i den franske kunstskole École Nationale Supérieure des Beaux-Arts’ smukke lokaler. Hans kollektion matchede omgivelserne fint med et væld af fantastiske festkjoler og flotte suits.
Klassiske linjer med et twist af japansk-inspirerede silhuetter tilsat obi-bælter.
Christian Dior SS13
Mon ikke designer Raf Simons havde lidt flere sommerfugle i maven end sædvanlig før showstart? Det ville i hvert fald være forståeligt, eftersom han har designet sin første prêt-à-porter-kollektion for Dior. Raf Simons er dykket ned i Diors gemmer, men har fundet sin egen sti og er blevet inspireret af David Bowie-filmen The Hunger.
Derfor viste han bl.a. klassiske sorte kjoler og suits tilsat farve i form af stramme bånd om halsen.
Saint Laurent SS13
Designeren Hedi Slimane har tidligere haft succes hos Dior Homme, men nu er han blevet sat ved Saint Laurents tegnebræt (navnet Yves Saint Laurent var det første, han ændrede efter at være blevet ansat), hvilket vi alle sammen kan være rigtig glade for! 70’er-look på den rå måde med luftig chiffon og sløjfer i halsen, klassiske jakkesæt med cigaretbukser og på alles hoveder store hatte med brede skygger.
Så smukt!
Kenzo SS13
Kenzos renæssance har sat sine spor i gadebilledet, og showet var måske et af de mest hypede under modeugen i Paris. Et kæmpe lysshow i midten af salen opdelte catwalken i en trekant og viste kaleidoskopiske løve- og junglebilleder, mens 40 modeller blev sendt ned ad det blomstrede gulvtæppe i jungleinspirerede outfits – både i armyfarver, stærke print og knælange støvler.