Skønhedsredaktørens modeuge i Paris

Skønhedsredaktørens modeuge i Paris

Skønhedsredaktør Sara Rostrup er i øjeblikket i Paris for at spotte de nye SS13-beautytrends, se hvad hun bl.a. har oplevet her…

I fredags var jeg backstage hos Haider Ackermann, hvor det smukke look bestod af børstede og markerede, lige bryn, en smule shimmerøjenskygge på øjenlåget og lilla læber, der talte for sig selv.

Meget grafisk og smukt!

Det helt store hit backstage til samtlige shows er den franske apotekerklassiker: makeupfjerneren Créaline fra Bioderma.

Stephane Marais og mig. Han er en meget respekteret makeupartist, der blev hyret ind af MAC til at være keymakeupartist hos Haider Ackermann.

Eurowoman er godt repræsenteret under modeugen i Paris denne sæson, og jeg mødte selvfølgelig op med vores fantastiske webredaktør til middag og vin på den klassiske pariserrestaurant Le Caveau de L’isle på Ile Saint-Louis. 

Fedt billede på forsiden af WWD! Pink læber med guldfarvet lipliner, anyone?

Er en smule misundelig på model Caroline Brasch Nielsen fine Chanel-futter. 

Backstage ved Kenzo-showet, hvor designerne Humberto Leon og Carol Lim endnu en gang viste en kollektion, der med sikkerhed bliver en succes.

Makeuppen med grafisk eyeliner i forskellige pangfarver: gul, orange, grøn, brun og sort. Frida Gustavsson ser cool ud i den gule farve.

Når man laver flere shows hver dag og flere tutorials over en hel modeuge, kan det være smart at have en lille huskeliste over makeuppen til hvert show.

Intet er bedre end Paris i solskin. Sara på Place Vendôme i strik fra By Malene Birger, bukser fra Acne, sko fra H&M og clutch fra Chanel.

I Paris kan man ikke andet end at spise godt. Her får vi kongekrabbe og avocadosalat på Hotel Costes. Yummy!

Når butikkerne holder lukket på en søndag, kan vinduesshopping også gøre det. Hotel Costes’ egen blomsterbutik er altid imponerende og smuk. Tjek også deres egne duftlys ud.

Fantastiske!

Se mere fra Paris Fashion Week her »