To personer står tæt og smiler foran en bar med skilte i baggrunden.
Christel Trubka og kæresten Emil glædede sig til at høre rapperen Gobs på Smukfest.

Christel og kæresten er klar på tv sammen

Emil er bestemt ikke afvisende, når snakken falder på at bevæge sig ind i Christels verden.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

På årets Smukfest præsenterede Christel Trubka sin nye kæreste Emil Sørensen, og han blev introduceret til hendes verden af opmærksomhed, selfies og presse. 

Men det tager Emil i stiv arm, og han vil heller ikke afvise, at man kommer til at se parret på skærmen sammen.

– Det kunne jeg godt tænke mig, det kommer an på, hvad det er for noget. Jeg er ikke bleg for at være med i noget eller deltage i noget af det. Jeg synes, det er en fed karakter, hun har bygget, og at folk er så glade omkring hende, har jeg ikke noget imod at være en del af, fortæller han med et smil og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter videoen

– Nu er vi jo her i dag, og det er også super fedt, så jeg er glad for at tage med og se de her ting, så for mig er det super fint. Det er også derfor, vi er gået offentlig ud med det (forholdet, red.) nu, for det gør mig ikke noget.

Hvor Emil er åben for fremtidige tv-planer, så er Christel mere end åben og måske på vej tilbage til skærmen.

– Man må jo aldrig sige en fucking skid, men ting er kastet op i luften, og så må vi jo se, om det bliver grebet, eller om det er grebet, lyder det fra Christel, som tilføjer:

– Jeg elsker at lave tv for helvede, I slipper ikke for mig.

Du kan høre hele interviewet med Christel og Emil øverst i artiklen.