12 myter om motion: Hvad er sandt eller falsk?

Det er svært at få overblikket over, hvad skal du tro på, når det handler om motion. Vi har fået professor Bente Klarlund til at give os svarene på, hvad der er sandt eller falsk.

MYTE: Motion skal være hårdt − kommer pulsen ikke op, har det ingen effekt

FALSK. Det er rigtigt, at småbevægelserne i dagligdagen ikke styrker kredsløbet på samme måde som motion, men de har betydning for, om vi ender med at være slanke eller overvægtige. En amerikansk undersøgelse viser, at overvægtige mennesker er klart mindre urolige end personer med normal vægt. Resultat? De forbrænder op til 300 kalorier mindre hver dag.

MYTE: Hvis du motionerer 30 minutter om dagen, behøver du ikke røre dig mere. Overhovedet

FALSK. Ny forskning tyder på, at det at være fysisk inaktiv mange timer hver dag øger risikoen for sygdom og tidlig død, også selv om du opfylder anbefalingerne om at være fysisk aktiv 30 minutter hver dag. Uanset om der er tale om et stillesiddende job, transport i bil eller mange timer foran fjernsynet. Det gælder altså om at finde småbevægelserne gennem hele dagen − hverdagsmotionen.

MYTE: Fed og fit er bedre end slank og sløv

SANDT. Alle undersøgelser viser, at personer, der er fysisk aktive, har en markant længere middellevetid end dem, der er inaktive, uanset om de er fede eller normalvægtige. Det betyder ikke, at det ikke er lige meget, hvor meget man vejer, men at det er meget, meget bedre at bevæge sig lidt end slet ikke. Og uanset hvad man vejer, er det sundt at være fysisk aktiv.

MYTE: Det er sundt at være tynd

FALSK. Der er mange, der tror, at det altid er sundt at være tynd, men det er ikke sundt at være tyndfed. Udtrykket er slang for personer med normalvægt, der har en høj fedtprocent. Ofte er der tale om fysisk inaktive personer, der holder sig normalvægtige ved at spise relativt lidt. Vil du vide, om du er tyndfed, kan du få målt din fedtprocent i et fitnesscenter eller hos lægen. Men du skal ikke blive fedtforskrækket. Kroppen har brug for fedt. Derfor skal kvinders fedtprocent helst ligge mellem 14 og 32 procent.

MYTE: Hvis du gerne vil tabe dig − betyder kosten alt

FALSK. Det er sandt, at kosten har stor betydning for, hvorvidt du taber dig eller ej, men dyrker du ikke motion samtidig, er chancen for, at du tager på igen bagefter større. Undersøgelser viser nemlig, at personer, der taber sig ved en kombination af diæt og motion, i højere grad bevarer vægttabet efter kuren end personer, der udelukkende taber sig ved diæt.

MYTE: Slanke mennesker behøver ikke dyrke motion

FALSK. Det er forkert, hvis man tror, at man ikke behøver at dyrke motion, bare man er slank. Hvis man ikke bevæger sig, sætter fedtet sig ofte på maven − og mellem de indre organer. Organfedt udskiller nogle betændelsesstoffer, som bliver ført med blodet rundt i kroppen. Det påvirker blodkarrene og øger risikoen for blodpropper, demens og type 2-diabetes. Det er derfor særdeles uhensigtsmæssigt at have et stort taljemål − uanset om man er normal- eller overvægtig.

MYTE: Det er usundt at se meget fjernsyn

SANDT. Hvis du ser fjernsyn mere end to timer per dag, har du en øget risiko for overvægt på 25 procent. Ser du fjernsyn mere end tre timer per dag, fordobler du til gengæld risikoen for at få type 2-diabetes. Vi danskere ser i gennemsnit fjernsyn fire timer per dag.

MYTE: Når du løber, betyder det mentale 90 %

SANDT. Der er et væsentligt psykologisk aspekt ved træning. Selv om man ikke kan opnå en fysiologisk forbedring ved tankens kraft alene, er der mange eksempler på, at man ved at kombinere den fysiske træning med mental forberedelse vil blive bedre. Man kan forberede sig mentalt, så man bl.a. bliver bedre til at forudse problemer.

MYTE: Cykling og løb i byen er lige så usundt som at ryge

FALSK. Luftforurening er usund, men sagen er den, at hvis man cykler inde i byen, er det ofte, fordi man bor der. Den luftforurening, man lever i, bliver ikke specielt meget værre ved, at man går, løber eller cykler. Og selv om du har en øget risiko for lungekræft, hvis du bor i en by med tæt trafik, så er risikoen faktisk let nedsat for de mennesker, der tager cyklen.

MYTE: Du skal træne 30 minutter eller mere − ellers er det spild af tid

FALSK. Der findes en ganske stor undersøgelse, der viser, at man måske kan klare sig med mindre motion end 30 minutter dagligt, hvis man sætter tempoet op. Ifølge undersøgelsen får man samme effekt, hvis man motionerer med høj intensitet, hvor man får pulsen op og sved på panden, i 20 minutter tre gange om ugen, som hvis man er moderat aktiv 30 minutter om dagen.

Hvis man ikke kan finde tid til 30 minutters moderat aktivitet om dagen, kan man derfor muligvis kompensere ved at dyrke motion med høj intensitet tre gange om ugen i 20 minutter. Men det holder altså kun, hvis man er meget opmærksom på intensiteten. Du skal have sved på panden, høj puls og ikke kunne tale, mens du er aktiv.

MYTE: Motion modvirker type 2-diabetes

SANDT. Huskereglen er: Hvis man motionerer mindst 30 minutter om dagen de fleste af ugens dage, så nedsætter man sin risiko for at udvikle type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme med cirka 30 procent. Er man aktiv 60 minutter om dagen, er effekten næsten dobbelt så stor. Hvis man derudover i ugens løb lægger nogle perioder ind, hvor man er fysisk aktiv med høj intensitet, så får man en endnu større effekt.

MYTE: Man bliver høj af at motionere

SANDT & FALSK. Der er ingen tvivl om, at „runner’s high”, som er det kick, folk oplever, når de træner, eksisterer som et biokemisk fænomen. Men der er også mange, der aldrig har oplevet dette sus, selv om de går til den − for der skal langt mere til end en gåtur for at aktivere endorfinsystemet. Er man ikke vant til at motionere, kan man også opleve det modsatte. At fysisk aktivitet har en negativ effekt på humøret. På sigt vil det dog blive afløst af glæde.