kalk slanker

5 gode tips til en sundere hverdag

Vidste du at holdsport styrker hjertet, og at kalk slanker? Få disse og tre andre sunde tips her.

Styrk dit hjerte med holdsport

Når kvinder kommer i overgangsalderen, falder kroppens niveau af hormonet østrogen, og det er med til at øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at intervalbaseret holdspil kan udligne tabet af østrogen, fordi det forbedrer konditionen, sænker blodtrykket og beskytter derved hjerte-kar-systemet. Forskerne undersøgte eekten af floorballtræning blandt testpersonerne. Og kvindernes kondition var på 12 uger forbedret og blodtryk reduceret, så de havde 40 % lavere risiko for at få en blodprop.

Kalk slanker

En ny dansk undersøgelse fra Institut for Sygdomsforebyggelse på Frederiksberg Hospital viser, at hvis du spiser en kalkholdig kost, kan du holde vægten nede. Biologisk set mener man, at kalk binder fedtsyrer i tarmen, så fedtet ryger ud med aøringen uden at blive optaget i kroppen, hvilket kan medføre vægttab over tid.

Kilde: videnskab.dk

25 gram sukker om dagen.

Det er de nye anbefalinger fra WHO.

God fordøjelse, ja tak

Vil du gerne skrue op for din fordøjelse, skal du sørge for at spise korn, groft brød, gryn, fuldkornspasta. De er nemlig fyldt med kostfibre, som giver masser af fylde til tarmen, presser mod tarmvæggene og sætter skub i tarmenes sammentrækninger. Resultatet er en forbedret fordøjelse, hvor madresterne hurtigere transporteres igennem systemet, og maven holder op med at volde problemer. Husk at drikke masser af vand, når du skruer op for kostfibrene. Ellers risikerer du, at dine anstrengelser gør mere skade end gavn for fordøjelsen. Er din mave gået helt i stå, så snup lidt tørret frugt som svesker, dadler, figner og abrikoser. Så kickstarter systemet hurtigt igen.

Vidste du, at…

... en god nattesøvn kræver et udluftet soveværelse uden et alt for fugtigt indeklima. Den optimale temperatur at sove i er mellem 16-18 grader.