Dagens fit-øvelse: Få stramme baller
Få tonede ben og baller med denne enkle øvelse, som du kan lave hjemme på stuegulvet.
Kulde og sne gør det ikke alt for let at komme afsted på løbeturen eller til træning. Heldigvis kan vi gøre meget selv derhjemme.
Træneren Dolvett Quince får mange amerikanske sangerinder i topform, og vi har afluret ham denne øvelse, som toner din bagdel og dine lår.
Start på alle fire. Dine knæ skal være placeret lige under hoften, og hænderne skal placeres lidt foran dine skuldre. Løft højre knæ til siden, så det ender i hoftehøjde. Sving derefter knæet i store cirkler 12 gange med uret, og derefter 12 gange den anden vej.
Skift ben og gentag øvelsen. En simpel øvelse, der gør underværker for dine baller.