-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Drikker du ikke mælk: Få overblik over alternativerne
Risdrik, sojadrik og mandeldrik. Vegetabilske alternativer til komælk er blevet mere og mere populære, men det kan være lidt af en jungle at finde rundt i. Læs med herog få et hurtigt overblik.
Risdrik, sojadrik og mandeldrik. Der findes efterhånden en lang række alternativer til komælk, og særligt blandt veganere og mennesker, der lider af laktoseintolerance eller mælkeallergi, er disse plantebaserede drikke blevet meget populære erstatninger for mælk. Men selvom de kaldes mælk, og flere af dem både kan drikkes, som de er, eller anvendes i kaffen eller i madlavningen i stedet for komælk, så har de plantebaserede alternativer intet med mælk at gøre. De kan heller ikke betragtes som et egentligt alternativ til komælk pga. deres lave eller manglende indhold af en række vigtige næringsstoffer. Faktisk er det ligefrem forbudt at kalde plantebaserede fødevarer for "mælk" eller andre mejeriudtryk. Dette blev i juni 2017 fastslået ved EU-domstolen.
1. Sojadrik
Er fremstillet af tørrede sojabønner og vand. Soyadrik indeholder mindre fedt, men mere kulhydrat end andre plantebaserede alternativer samt en del protein, fibre og ikke ret meget sukker. Sojadrik er et populært alternativ til mælk pga. dens konsistens og smag, men bruger du sojadrik som erstatning for komælk, skal du være opmærksom på at få ekstra kalk, hvis det ikke er tilsat.
Sådan bruger du den: Sojadrik fås med og uden sukker og tilsat smag. Sojadrik smager cremet og sødt. Er velegnet i kager, bagværk, desserter og sovser. Kan også anvendes på morgenmadsprodukter eller i varme drikke, f.eks. kaffe og te. OBS! Soja indeholder stoffer, der har svage østrogenlignende virkninger og kan få brystkræftceller til at vokse. Derfor bør kvinder, der har eller har haft brystkræft holde igen med sojadrik.
2. Mandeldrik
Laves af blendede mandler. Selv om den er mindre cremet end f.eks. sojadrik, er den et godt alternativ, hvis du ikke tåler soja. Foruden store mængder umættede fedtsyrer indeholder mandeldrik bl.a. A-, D-, og E-vitamin samt kalcium, jern og magnesium, men indholdet af vitaminer og mineraler er lavere end i hele mandler, da mandeldrik er tilsat vand.
Sådan bruger du den: Har en sød, nøddeagtig smag, og konsistensen er cremet og tykkere end komælk. Mandeldrik egner sig ikke til madlavning, men er velegnet i smoothies, havregrød, desserter eller varme drikke, f.eks. kakao og chai latte, dog ikke som en sjat i kaffe og te.
3. Risdrik
Laves enten ved at mase riskorn og udtrække vandet eller ved at koge ris og blende dem med vand. Risdrik er ofte tilsat sukker og kunstige vitaminer og indeholder næsten ingen proteiner sammenlignet med komælk og andre vegetabilske mælketyper. Er særligt velegnet til allergikere, der f.eks. ikke tåler soja eller nødder.
Sådan bruger du den: Risdrik er lidt sød, men meget vandet og er den tyndeste type vegetabilsk mælk. Kan ikke bruges til at drikke, men er velegnet i smoothies, kager og desserter, brød, boller og supper.
4. Havredrik
Havredrik laves ved at lægge havre i blød og derefter blende og si det. Har et lavt proteinindhold og består hovedsagelig af kulhydrater og sukker. Til gengæld indeholder havredrik meget jern, kalk og fibre og har et lavt fedtindhold.
Sådan bruger du den: Har en mild, neutral og let sødlig smag. Kan ikke bruges som erstatning for drikkemælk, men er velegnet i alle slags varme drikke, smoothies og på morgenmadsprodukter. Kan desuden anvendes i brød, boller, kager og desserter samt i cremede supper og gryderetter.
5. Kokosmælk
Kokosmælk fremstilles ved at presse kokoskødet og i visse tilfælde tilsætte vand. Da kokosmælk indeholder store mængder mættet fedt, anbefales det ikke, at man erstatter sit mælkeforbrug med kokosmælk. S
Sådan bruger du den: Fås i flere udgaver. Både den klassiske variant fra dåse, som typisk anvendes i madlavningen samt i en fortyndet udgave (kokosdrik). Kokosmælk har en ret gennemtrængende kokossmag, men kan godt anvendes i kaffe. Er desuden velegnet i smoothies, kager, desserter og is eller i gryde-, karry eller wokretter.
Kilder: Fødevarestyrelsen, altomkost.dk, Kræftens bekæmpelse