1. Sundere lokker. Spis nødder, linser og mørke bær (f.eks. blåbær og brombær). Brug dem til morgenmad eller som snack i løbet af dagen. Det giver dig de antioxidanter og fedtsyrer, som er nødvendige for et smukt, sundt hår.
2. Få mere glans. Spinat indeholder store mængder zink, som fremmer hårets dannelse og vækst. Mens fede fisk som sild og sardiner tilfører dit hår glans.
3. Undgå spaltet hår. Proteinmangel giver grimt og spaltet hår. Vegetar? Så skal du være særlig opmærksom. Spis bønner, linser, avokado, figner og dadler.
4. Giv hovedbunden en pause. Fjern resterne fra styling-produkter med kolde saltskylninger en gang om ugen. Tilsæt tre spsk havsalt til en kande koldt mineralvand og skyl hovedbunden grundigt efter vask, men før balsam eller hårkur.
5. Ekstra pleje. Sov med din hårkur en gang om ugen, så udnytter du fugtog plejeingredienserne optimalt. Eller prøv en billig (men effektiv) hårmaske af et æg, en spsk mælk og en spsk akaciehonning. Masken indeholder biotin og protein, der styrker og giver glans. Brug masken i vådt hår og lade den virke i 12-15 minutter.
6. Forbyg hårtab. Massér din hovedbund to gange ugentligt i tre-fire minutter. Det styrker iltningen til dine hårrødder, væksten af håret og forebygger hårtab.
7. Få tykt hår. Alkohol og koffein dehydrerer kroppen og giver tyndt og glansløst hår. Sørg i stedet for at få masser af væske gennem vand og frisk frugt.
Kilde: Skønhedsritualer – indre sundhed, ydre skønhed, Laura Bonné, FADL’s Forlag, 179 sider, 249,99 kr.