fit tester skønhed: 3-i-1-rens
Rensevand er perfekt vinterpleje til sart hud. Den fjerner makeup, rengør huden og tilfører fugt på én gang. Brug den på travle dage, eller tag den med i sportstasken − det bliver ikke nemmere.
Fra venstre:
Sensifluid micellar water, 250 ml, A-derma, 129 kr.
Duft: Har en svag sæbet duft.
Resultat: Man kommer let til at hælde for meget af det flydende rens ud på vattet, så pas på. Huden føles en smule fedtet efter brug, men alle spor af makeup er væk − selv genstridig mascara, og huden er klar til creme.
4 ud af 5 stjerner
Hydra Végétal hudration micellar water, 200 ml, Yves Rocher, 51 kr.
Duft: Skarp, sæbefrisk duft.
Resultat: Huden føles frisk og ren, men det kan give en fornemmelse af lidt fedtet hud bagefter. Det er drøjt, selv om man let kommer til at klemme for meget ud på vattet. God til prisen, men ikke i top.
2 ud af 5 stjerner
Micellar lotion, 200 ml, Avéne, 129 kr.
Duft: Svagt parfumeret.
Resultat: Mascaraen skal der arbejdes lidt på at fjerne, men den kommer af. Huden føles hverken fedtet eller tør efter brug. Rensevandet er dog ikke så drøj, for væsken tørrer hurtigt ind på vattet, så der skal bruges en del.
3 ud af 5 stjernerMakeup remover cleansing water, 200 ml, Caudalie, 145 kr.
Duft: Frisk og blomstret duft.
Resultat: Alt, der sidder på huden, forsvinder. Mascaraen fjerner den dog ikke helt i første omgang, men det kan lykkes, hvis du gnider lidt. Huden føles fin og fugtet, men en anelse fedtet.
2 ud af 5 stjerner
Créaline H2O, 500 ml, Bioderma, 190 kr.
Duft: Meget svagt af sæbe.
Resultat: Man forstår godt, hvorfor de franske kvinder elsker Bioderma. Den fjerner selv den mest genstridige mascara med få strøg, er meget drøj, og huden er hverken fedtet, tør eller mærket af rensningen.
5 ud af 5 stjernerDermato clean 3 in 1 cleansing fluid, 200 ml, Eucerin, 105 kr.
Duft: Dufter lidt kemisk.
Resultat: Den renser grundigt huden af uden at udtørre eller virke fedtende, og mascaraen forsvinder også efter lidt opblødning og forsigtigt gnideri. Alt i alt en virkelig god rensevand.
4 ud af 5 stjerner
Azahar cleansing micellar water, 200 ml, Darphin, 189 kr.
Duft: Sød og slikagtig duft.
Resultat: Huden bliver silkeblød og modtagelig for creme bagefter, og den er virkelig drøj i brug. Dog skal mascaravipperne blødes godt op for at få det hele med, men har du tålmodighed, er det en luksusrensevand, du har her.
4 ud af 5 stjerner