-
Der er fart på denne uge, viser både astrologi og tarot - men tre råd kan hjælpe os
-
Denne uge skifter energien markant - og det kan betyde skift i kærlighed og relationer
-
Er du frisk på en challenge? Nillou opfordrer os til at gøre dette i en uge
-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
Sådan får du flotte sommerfødder
Her får du de bedste tips til, hvordan du gør dine fødder bløde & lækre lige til at blive vist frem.
Blødgørende bad
Et fodbad er afslappende og blødgørende for dine trætte fødder. Epsom Badesalt er udrensende, men ikke udtørrende på grund af indholdet af tørret mynte og lavendel. Opløs det i dit fodbad sammen med et par dråber olie. Lad fødderne slappe af i det lune vand i 10 minutter. Epsom Badesalt, Sard, 200 g, 125 kr.
Ekstra forkælelse
Fødder har også brug for masser af fugt. Olien og de fugtgivende ingredienser hjælper med at reparere tørre, sprukne fødder og hæle. Forkæl dine fødder, og smør dem ind, før du går i seng. Tag en strømpe udover, og sov med fodkuren hele natten.
Foot Balm, Badgers, 56 g, 69 kr.
Farvel til sure tæer
Varme og svedige fødder dufter sjældent særlig godt. Heldigvis er der hjælp at få. Smør fødderne ind i en fodcreme, som hjælper med at reducere sved og bakterier, så de er tørre og friske samt har en behagelig duft hele dagen lang.
Feet up Anti-Perspirant Foot Cream, Oriflame, 150 ml, 138 kr.
Skrub dem flotte
Gnid, og masser skrubben hen over lægge, ankler, hæle, fodsåler og tæer, når du bader dem. Vær særligt omhyggelig de steder, hvor huden er ru. Havsaltet eksfolierer huden, sætter gang i blodomløbet og fjerner døde hudceller, og mynteolien afkøler og opfrisker trætte ben og fødder. Skin Brightening Exfoliating Body Polish, Balance Me, 220 g, 195 kr.
Sokkefødder
2 timer i sofaen en aften. Så kort tid behøver dine fødder i disse eksfolierende ’sokker’, før den tørre og døde hud forsvinder og gør dem bløde. Baby Foot indeholder bl.a. frugtsyre, som booster cellefornyelsen i huden og giver ekstra fugt.
Deep Skin Exfoliating, Baby Foot, 139 kr.
Førstehjælp til tørre hæle
Matas fod- og hælkur giver intensiv pleje til dine tørre, sprukne og ru hæle og fodsåler. Kuren, som hverken indeholder parfume eller parabener, fjerner let hård hud på fødderne.
Resultat: Velplejede, bløde og glatte fødder, der er klar til at hoppe i sommersandalen.
Fod- og hælkur, Matas, 150 ml, 69 kr.
Træningsklare fødder
Har dine træningssko været hårde ved dine fødder? Bekæmp ligtorne og særligt hård hud helt naturligt med en planteolie, der blødgør og opløser ligtorne. Smør den på efter fodbadet, hvor du har fjernet så meget hård hud som muligt med filen. Gentag behandlingen, indtil ligtornen er væk. Ligtorneolie fra Cosborg, 10 ml, 149 kr.
Bekæmper hård hud
Giv dine fødder en omgang med en fodfil, som fjerner den hårde hud fra din hæl. Denne har en fin og en grov side, der matcher dine fødders behov. Slut af med at skylle dine fødder og smøre dem ind i en plejende creme. Smoothing foot file, Scholl, 60 kr.
Husk benene
Det er ikke kun fødderne, som bliver vist frem. Du kan nu fjerne uønsket hårvækst på en mere smertefri måde ved hjælp af lys. Teknikken IPL, Intense Pulsed Light, afgiver lysblink, som bedøver hårsækkende og forhindrer dermed fornyet hårvækst.
Philips Lumea Comfort, 2.299 kr.