Godt nyt til alle aftenløbere - interaktiv løberute med LED-belysning åbner i Søndermarken
Alle løbeglade i København kan glæde sig over et nyt initiativ i Frederiksberg Kommune, der sammen med Slots- og Ejendomsstyrelsen har lanceret en interaktiv løberute med LED-belysning i Søndermarken, så man kan løbe selvom vi går mørke timer i møde.
Fakta om løberuten:
- Løberuten er 2,5 km lang
- Der er seks løbetempi, som man vælger imellem inden start. Farven på lyset langs ruten indikerer det valgte tempo, som løberen skal følge
- Langs ruten er der opsat 124 armaturer af mærket CitySwan, der er forsynet med LED-lys
- Effektforbrug for LED-lyset på armaturerne langs ruten er 10W, og 3W når der ikke er mennesker i parken
- Der er seks armaturer per 100 meter, og de sidste 400 meter af løberuten oplyses af almindelige CitySwan med LED på mast. Effekten er 32W
- Rundt om i parken er der opsat CitySwan armaturer på mast – armaturer der sidste år vandt Dansk Design Pris