Anne Bech løber rigtigt meget, faktisk helst syv kilometer fem gange om ugen. Hun har løbet regelmæssigt siden 2006. Inden da var hun sikker på, at hun ikke var skabt til at løbe. Det viste sig, at hun bare havde sat barren for højt. Nu kan hun slet ikke undvære det.
1. Mine Nike-sko. Lunar Glide. Det er min absolutte favorit. Det er nemlig et par løbesko, som IKKE er grimme – OG er behagelige at have på. Det er en fornøjelse. Ja, ja, kald mig bare forfængelig, men det er mig, der skal kigge på dem 45-50 minutter ad gangen 5 gange om ugen.
2 Mine høretelefoner. Jeg har meget små ører og mine iPhone-høretelefoner falder altid ud og forstyrrer rytmen på turen, så et par ”hårbøjle”-ørebøffer er virkelig noget af det bedste, når man skal løbe og lytte.
3. Mine strømper. Jeg får klaustrofobi af at have dårlige strømper på, de må ikke kravle ned i skoene, eller gå for højt op. Så jeg løber altid i Nikes ankelsokker. Faktisk i den mest bomuldsagtige kvalitet, ellers får jeg for varme fødder.
4. Mit armbånd. Jeg kan ikke løbe uden mit ”armbånd”, der holder min iPhone. Jeg hører mest podcasts, når jeg løber, og de ligger på min telefon.
5. Min hårelastik. Jeg kan ikke undvære en elastik til mit hår, når jeg løber. Jeg har enormt langt og tungt hår, så det skal være tøjret undervejs. Jeg køber altid elastikker uden det dér metalværk på, som niver i håret, det er Matas altid leveringsdygtige i.
Annonse
6. Min underholdning. Monte Carlo DR P3 er min faste løbeven, deres podcasts får mig nogle gange til at stoppe på løbeturen og skrige af grin. Jeg elsker at blive underholdt i de tidlige morgentimer af skarp journalistik og humoristiske drejninger på hændelser i ind- og udland. De er lige nu uundværlige på min løbetur.
7. Min ispose. Jeg har næsten aldrig skader, men lige nu har jeg en lille irritation i mit knæ, som gør at jeg lige smider en ispose på efter løbeturen, så holder skaden sig væk.