Skal du spise noget, før du løber en tur?
Din krop kan godt lagre energi, men det er ikke i alle situationer, du bør løbe på tom mave.
Din krop er smart nok til at lagre energi, det er dine fedtdepoter. Ud over fedtet har du et lager af sukkerstoffer, det såkaldte glykogenlager, som er en lettilgængelig ressource.
Det er glykogenlageret og fedtlageret, din krop bruger af, når du eksempelvis træner på tom mave om morgenen. Du kan godt løbe på tom mave, men mange vil opleve nedsat energi, mens de løber.
Læs også artiklen:_4 ugers løbeskole
Om morgenen er det en god idé at få en banan eller en lille skål havregryn og noget vand. Om eftermiddagen kan du have brug for et ekstra skud energi i form af en banan eller et stykke frugt, der optages hurtigt i blodet.
Ideelt set skal du spise halvanden til to timer, før du løber, der er dit insulinniveau motionsegnet – og dit blodsukker er med dig. Løber du 15 minutter efter et større måltid, vil kroppen føles tung og træt, fordi insulinniveauet er forhøjet.