Sov dig til drømmekroppen

Sov dig til drømmekroppen

– Din krop reparerer sig selv og restituerer, når du sover. Derfor er det vigtigt at sove nok og godt, understreger Ida Krak.

– Når du sover dårligt eller for lidt, får du brug for flere stimulanser til at holde dig vågen og i gang. Kaffe, sukker og alkohol kan være noget af det, du kaster dig over, hvis dit overskud er i bund på grund af manglende søvn. Det er også sværere at komme af sted til træning, hvis man er træt, og hvis du endelig kommer ud på løberuten eller hen i træningscenteret, vil kvaliteten af træningen typisk ikke være i top. Endelig betyder søvnunderskud mere stress og dermed en krop, der ikke detoxer automatisk, som den sunde og veludhvilede krop ellers gør. Manglende søvn gør dig med andre ord tyk, fordi det øger stresshormonerne, som sætter sig som fedt – især på maven.

Ida Krak anbefaler syv til otte timers søvn hver nat, lidt mere om vinteren end om sommeren. Og det er ikke kun mængden af søvn, der er vigtig – også kvaliteten er essentiel. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du sover godt, kan du stille dig følgende spørgsmål:

Skriv ned, hvordan du har det med sin søvn lige nu! Tænk over følgende punkter:

# Hvornår går du i seng?

# Hvor hurtigt falder du i søvn?

# Er du oppe om natten?

# Hvad bliver du forstyrret af?

# Hvordan ligger du i din seng?

# Hvad tid står du op?

# Vågner du af dig selv eller kan du næsten ikke komme i gang selvom vækkeuret ringer?

# Hvordan har du det, når du står op?

# Hvor lang tid går der, før du er klar og frisk?

Tænk derefter over, hvilke områder, du kan gøre noget ved, og prøv at lave ændringerne igennem 14 dage.

Begynd med det, der er lettest at lave om på, og gå derefter frem lidt efter lidt med en ændring ad gangen.

Efter de 14 dage svarer du på de samme spørgsmål og mærker efter, i hvilket omfang, du har fået det bedre.

Så er der vist ikke andet tilbage at sige end:

"Sov godt!"

»Læs også: 6 ting, der får dig til at sove bedre.

Personlig træner Ida Krak

- forfatter til bogen "Drømmekrop"