Tip til weekenden: Løb & støt en god sag
På lørdag d. 31. maj kan du være med til at støtte en god sag, da Waterfront i samarbejde med Adidas og Kræftens Bekæmpelses Projekt Omsorg inviterer store som små til løb ved vandet.
Waterfront Run byder på 4 og 8 km løberuter, og det skydes i gang kl. 13. Inden da har Danseplaneten stået for opvarmning til løbet, og Matas sørger for solbeskyttelse for de tilmeldte løbere.
For børn under 14 år, koster det 100 kr. at deltage i løbet og 200 kr. for voksne. 10% af salget fra startnummer går til Projekt Omsorg. Og inkluderet i prisen er en Adidas t-shirt til en værdi af 350 kr.
Billet samt T-shirt kan afhentes i S for Sneakers Waterfront, Tuborg Havnevej 4 - 8, 2900 Hellerup.
Waterfront byder også på meget andet denne weekend. Fredag d. 30. maj står i modens tegn, hvor Eurowoman og Euroman giver lækre tips og tricks til sommerens garderobe. Og søndag d. 1. juni kan du blive underholdt af Chili Claus, og der vil være udendørs koncert med Wafande og Kaka kl. 14.00.