Yogatips

Tjek dig selv: Hvilken type yoga er du til?

Yoga er ikke bare yoga, der er et hav af varianter. Har du fundet den variant, der passer perfekt til dig og din krop? Hvis ikke så læs med og find den. Vi har set lidt på forskellene...

Hurtigt, langsomt, hårdt, blødt, afslappende eller anstrengende? Hvilken type yoga er du egentlig til? Vi giver dig en hurtig introduktion til de mest almindelig yogaformer...

Poweryoga – fuld fart frem.

En moderne udgave af Astanga, der er oplagt til dig, der kan lide, at der sker noget. Kræver kendskab til øvelserne, da det går stærkt.

Hatha - blødt og smidigt.

En rolig, afstressende form for yoga, der har fokus på meditationen mere end på øvelserne. Perfekt, hvis du er nybegynder og gerne vil lære øvelserne at kende.

Astanga - kendissernes favorit.

En fysisk krævende yoga, som har mere fokus på øvelser end på meditation og kræver lidt øvelse. Oplagt til dig, der er inde i øvelserne og gerne vil have sved på panden.

De fem tibetanere - nup den derhjemme.

En lettilgængelig yoga, da den kun består af seks forskellige øvelser og kan laves på alt mellem 5 og 30 minutter - også derhjemme.