'Vægttab er min hobby og passion'

"Vægttab er min hobby og passion"

Yoga hver aften, en varieret kost uden tomme kalorier og fiskefrikadeller på farten. Sådan ser vægtkonsulent Suzy Wengels sunde uge ud.

Mandag: Jeg arbejder i vægttabscentret hele dagen. Min tro følgesvend er 400 ml postevand, som jeg drikker til hvert hovedmåltid. På den måde får jeg mindst 1200 ml vand i løbet af dagen. Til frokost får jeg frost grønt, edamame bønner og hakket oksekød bikset sammen på en pande. Det er et super mættende, low carb måltid med mange proteiner fra bønner og kød. Det bliver en rigtig forbrændings-booster ved at spise den med Tabasco. Jeg har for 14 måneder siden tabt det sidste af i alt 40 kilo, og jeg tænker stadig meget over, hvad jeg spiser, så jeg kan holde vægten.

'Vægttab er min hobby og passion'

Tabasco, Føtex, 27,95 kr.

Tirsdag: Jeg spiser tre stykker Wasa fiber balance med tynde skiver ost til morgenmad. Det bliver en lang dag, og jeg er så heldig, at min mor har lavet aftensmaden: ovnfrikadeller med dampet blomkål og hvidkålsstuvning. Mine forældre har lejet sig ind i et hus på vores grund, og vi nyder godt af at være mange om at få dagligdagen til at glide lidt nemmere.

'Vægttab er min hobby og passion'

Wasa fiber balance, Netto, 16,95 kr.

Onsdag: Jeg arbejder hele dagen. Til aftensmad får hele familien smørrebrød. Jeg spiser et æg, fire stykker sild samt et par oksekødsfrikadeller og grønt i form af rød peberfrugt og agurk. Jeg spiser ikke rugbrød, men holder mig til proteiner og grønt, når det er muligt. Så har jeg større frirum i forhold til kulhydrater, når vi f.eks. går ud og spiser.

Torsdag: I dag får jeg ordnet negle – imens kan jeg sætte hjernen på standby. Jeg er ellers ikke sådan en, der bruger mange skønhedsprodukter – udover Mentholatum til mine hænder og krop, og mascara på vipperne. Da neglene er færdige, køber jeg to laksefrikadeller og en salat hos fiskehandleren til frokost.

'Vægttab er min hobby og passion'

Intensive hand cream, Mentholatum, 40 kr.

Fredag: Min motion er begrænset til en travl hverdag. Jeg har dog et ritual hver aften. Jeg starter med planken i sammenlagt fire minutter, og derefter laver jeg helt enkle yogaøvelser i 10-20 minutter, hvor jeg bruger en yoga-app på min telefon. På den måde stresser jeg af og får samtidig brugt alle muskler i kroppen. Som noget nyt er jeg også begyndt at praktisere high intensity træning, hvor jeg eksploderer i løb på stedet i 3x20 sekunder. Jeg vil se, om det ændrer noget for mig.

Lørdag: Det er min søns tre års fødselsdag, og fristelserne flyver forbi min næse: rundstykker med smør, brunsviger og romkugler. Så min mad skal også se godt ud! Jeg laver scrambled eggs af et æg og to æggehvider, så sparer jeg nogle kalorier ved at fravælge de to æggeblommer, og en smule minimælk. Jeg skærer rød peber og rødløg i små stykker og svitser dem på panden.

Søndag: Alenetid! Børnene er hos mine forældre. Normalt ville jeg gå en tur, men vejret er ikke til det. Så dagen står på regnskab – gab! Men jeg ved, at jeg har det super godt og kan slappe af, når jeg er færdig. Og det gør jeg i dag ved at lægge billeder af min mad på Facebook. Kost og vægttab er min hobby og passion.

Det behøver på ingen måde at være besværligt at være sund.

LÆS OGSÅ: Gør det nemt for dig selv at være sund

Suzy Wengel

.... er vægtkonsulent og direktør i et biotekfirma. Hun er 35 år og bor i Langeskov på Fyn med sin mand, professor i kemi, Jesper Wengel, og deres to drenge på to og tre år. Derudover er hun bonusmor til en søn på 14 og to døtre på 18 og 21 år. Se mere på Vaegtkonsulenterne.dk.