13 ting du ikke vidste om "LOL: Den der ler sidst"

Der er snart ingen grænser for, hvad komikerne gør for at få hinanden til at grine i "LOL: Den der ler sidst". Eller er der?

Artiklen fortsætter under videoen...

Martin Johannes Larsen og Esben Pretzmann er begge aktuelle i den tredje sæson af programmet, der kører på Prime Video disse uger, og i ugens afsnit af "Marcus og Realitypanelet" deler de alt det, du ikke ser på tv.

For hvordan foregår optagelserne egentlig? Er der skjulte regler? Og hvor meget er produktionen egentlig inde over, hvad der sker i programmet?

Herunder får du 13 ting, du måske ikke vidste om "LOL".

LÆS OGSÅ

Nikolaj Stokholm deler stor nyhed: "Det er ikke en aprilsnar"

Nikolaj Stokholm løfter nu sløret for et helt nyt projekt, som han selv kalder et mesterværk.

1. De kender ikke til de andre deltagere

Når deltagerne træder ind i studiet, er det første gang, de ser hinanden. De har altså ingen anelse om, hvem hinanden er på forhånd – også selvom mange af dem er venner eller kollegaer i forvejen.

– Der er ekstremt hemmelighedskræmmeri. Man skriver under på tonsvis af kontrakter med, at man bliver dræbt, hvis man fortæller, hvem der er med. Der kommer et hold af lejesoldater ud og pløkker en med maskingevær, hvis man siger noget, siger Esben.

2. Deltagerne får lang line i starten

Som det også har været tilfældet i tidligere sæsoner, så har produktionen det med i starten at være mere tilgivende, når det kommer til at slå ned på, hvis deltagerne smiler eller griner.

– Lige i starten er der mange, der skal vænne sig til situationen. Det kan godt være, de er large og har lidt lang elastik, for ellers ville de stå med én deltager tilbage i løbet af 10 minutter, og så er der ikke rigtig noget program. 

3. Der er skjulte kameraer overalt

I studiet er der ekstremt mange kameraer, da de skal opfange alt fra alle tænkelige vinkler. Men deltagerne kan slet ikke se, at de er der.

– Det var "Big Brother"-agtigt. Det var pisse fedt, siger Martin.

4. Interviews foregår dagen efter

De klip, hvor deltagerne bliver interviewet og fortæller om, hvorfor de gør, som de gør i programmet (også kaldet "sync"), er optaget dagen derpå.

Her sidder en tilrettelægger med det forkromede overblik og gennemgår hele programmet, hvor de spørger deltagerne ind til, hvad de tænkte hvornår.

– Tilrettelæggeren minder én om alt, hvad der er foregået. Jeg kunne ikke huske et klap. Det var samme følelse som at skulle genfortælle en bytur, hvor man var stiv. Det er en pærevælling, og man kan ikke huske, hvilken rækkefølge tingene er sket i, siger Esben.

5. Deltagerne medbringer selv rekvisitter

Når deltagerne gør brug af diverse rekvisitter i tide og utide, så er det ofte nogen, de selv har medbragt. 

De må nemlig tage alle de ting med, de vil – indtil de har fyldt sit skab op.

Derudover er der også et rum, hvor der i forvejen er alt muligt anskaffet, man kan gøre brug af, hvis behovet opstår.

6. Deltagerne får hjælp fra produktionen

Alt er ikke improviseret i programmet. Når deltagerne trækker et kort for at opføre et nummer, så har de forberedt det hjemmefra.

De bestemmer selv, hvad de vil lave, men de kan også få hjælp af produktionen, hvis de har brug for at sparre med nogen.

– Produktionen er virkelig dygtig til at idéudvikle, siger Martin, og Esben tilføjer:

– De vil også gerne lave et fedt tv-program, så jo mere, de kan være inde over og hjælpe, jo bedre bliver programmet. De er kun interesserde i, at man gør det godt derinde. Det er også en tryghed, at man ved, at de ikke er ude på at klippe det med, hvor man dummer sig og ikke er sjov. De prøver at hjælpe én til at være så sjov som muligt.

7. Det er optaget i stor hal

Både selve studiet, hvor balladen foregår, Sofie Lindes observationsrum og der, hvor der bliver optaget sync, er i samme bygning. Det er én stor hal, hvor der er lavet kulisser til de forskellige elementer.

8. Det tog fire dage at lave

Selve programmet forløber over seks timer, hvor deltagerne som bekendt skal få hinanden til at grine, og det var altså i kassen på en dag.

Dog tog det fire dage at få alt materiale i kassen. De andre dage gik med at lave blandt andet pressefotos, indhold til sociale medier og sync.

9. Det blev optaget i udlandet

Optagelserne fandt sted i Stockholm. På vejen dertil var alle flyafgange koordineret, så ingen af deltagerne skulle med samme fly.

10. Deltagerne var isolerede på hotelværelser

Alle de medvirkende boede på samme hotel, men de havde hver deres værelse. Inden de fik afsløret hinandens identitet, var der derfor en del tiltag, der skulle sikre, at de ikke så hinanden.

– Vi havde masker på. Hvis vi skulle ud fra vores hotelværelse, fik vi skærme på, så folk ikke kunne se, hvem vi var, hvis nu vi rendte ind i hinanden, fortæller Esben.

Det var kun, når de skulle lave noget til programmet, at de forlod værelserne. De fik derfor bragt mad op til sig.

11. Deltagerne spiller selv kortene

Når deltagerne spiller deres kort for at indtage scenen, så er det ikke produktionen, der beder dem om det. De bestemmer fuldstændig selv hvornår, de hver især vil gøre det. Derfor kan det ske, at kortene nogen gange falder på stribe, mens der andre gange kan gå en time imellem.

– Det er svært at finde ud af, hvornår man skal gøre det. Man vil ikke ryge ud, inden man har fået spillet dem, og man vil heller ikke fyre al skyts af på én gang. Det er meget taktisk, forklarer Esben.

12. Næsten alt er tilladt

Den vigtigste regel er selvfølgelig, at deltagerne ikke må grine. Derudover er der faktisk stort set frit slag.

De eneste ting, de får at vide, at de ikke må, er at kilde hinanden, skygge foran munden eller tage på hinandens kønsdele.

Ellers er det op til produktionen og seerne at vurdere, om det er okay at proppe mad i munden eller sidde med solbriller på, men det går ikke imod nogen regler.

13. Produktionen skal godkende jokes

Selvom programmet fordrer, at deltagerne skubber til grænser og finder på vanvittige ting, så er der selvfølgelig også en grænse for, hvad man kan tillade sig at lave sjov med. 

– Det ligger nok lidt i baghovedet, men man har hele tiden trygheden i, at hvis man kommer til at sige noget fucked op, så bliver det klippet ud, forklarer Esben, mens Martin supplerer.

– Både Esben, jeg og mange af de andre tænker jo perverst og sygt.

Derfor skal produktionen faktisk godkende komikernes indslag på forhånd. Esben havde eksempelvis en joke, han tog ud, da produktionen ikke var særlig glad for den, men han kunne også godt selv se, at den ikke gik. Derfor føler han heller ikke, at der var censur på nogen måde.

– Man følger sit eget etiske kompas, og der er en god produktion, der hjælper til med at udvælge det. De er også interesserede i, at det, der kommer ud, er ordentligt, så man ikke støder nogen. Man kan ikke gå ind og være dybt racistisk.

Podcasten er leveret i samarbejde med Just Eat.

"LOL: Den der ler sidst" kan ses hver fredag på Prime Video.

Hør hele podcasten herunder:

Julie Zangenbergs roller bestod ofte af at spille dum og være letpåklædt – men så gjorde hun én kreativ ting

Hun var træt af at spille den samme slags rolle og gik derfor til produktionen med sine idéer.