
Andreas fortryder: "Man kan altid være bagklog"
Ifølge Andreas Holm fortrød han allerede sin beslutning, inden han skulle op i konkurrencen.
Hvis man ser "Robinson" og ikke ved, hvem Andreas Holm er, så har man sovet i timen, for Andreas er den deltager, der både har været mest afgørende i konkurrencer, men han er også den deltager, der har været i flest konkurrencer, og dagens afsnit er ingen undtagelse.
LÆS OGSÅ: Irina bekræfter: Er gået fra Morten
Artiklen fortsætter under videoen.
Her har Andreas en afgørende rolle i holddysten, hvor han sammen med Anton skal flytte bolde hen over en vippe, hvor vægten kontrolleres af de øvrige deltagere.
Og da der skal vælges to til dyst om at komme i ø-råd, bliver det ingen Andreas og Anton, der skal afsted, selvom Andreas også tog udfordringen ugen forinden.
- På det tidspunkt havde vi en god streak. Anton og jeg havde et vildt godt samarbejde, og vi havde en vildt god kommunikation, og i den dyst, vi skulle afsted i, krævede det god kommunikation og en rolig hånd. Jeg lagde meget vægt på den gode kommunikation, og hvis vi skulle sende dem, der havde den bedste forudsætning for at havde det bedste samarbejde, så var jeg overbevist om, det skulle være mig og Anton, forklarer Andreas til HER&NU.
Men nu, når Andreas ser tilbage i bagklogskabens lys, ville han ønske, han ikke havde overtrumfet den - og det handler ikke om, at de endte med at tabe.
- Jeg skulle helt sikkert have givet plads til en anden. Det var ikke fair, at jeg lagde mig på så mange konkurrencer. De andre havde jo et lige så stort ønske for at kunne udmærke sig i konkurrencer og præstere noget på egen hånd. Så jeg er ærgerlig over, jeg fik trumfet den igennem, siger Andreas.
Andreas ved, det er nemt at være bagklog.
- Den følelse var jeg også efterladt med efter at have kæmpet for at komme afsted. Det var ikke helt optimalt, slutter Andreas.