-
Der er fart på denne uge, viser både astrologi og tarot - men tre råd kan hjælpe os
-
Denne uge skifter energien markant - og det kan betyde skift i kærlighed og relationer
-
Er du frisk på en challenge? Nillou opfordrer os til at gøre dette i en uge
-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
Hevi rørt efter exit: "Hun var som en mor"
Det efterlader et stort tomrum hos Hevi, at Emelie ikke længere er med i "X Factor". De to har nemlig boet ved siden af hinanden i mange uger nu.
Mens konkurrencen i "X Factor" spidser til, så bliver relationerne mellem deltagerne kun endnu stærkere.
Derfor var det da også svært for mange af dem at måtte tage afsked med 41-årige Emelie "Mli" Blomgren, der forlod programmet i femte liveshow fredag aften.
Artiklen fortsætter under videoen...
Særligt for Hevi var det hårdt at skulle sige farvel til Emelie, der var på Drew Sycamores hold. Det fortalte hun, da HER&NU mødte hende efter showet, hvor hun måtte anstrenge sig for at holde tårerne tilbage.
– Emelie og jeg er blevet meget tætte igennem "X Factor". Ikke kun fordi vi begge to er med i programmet, men fordi vi bare klikkede med det samme, fortalte den 15-årige deltager fra Thomas Blachmans hold.
Emelie er fra Holsted og Hevi er fra Bording, og derfor har de to jyder boet på hotel i København i de uger, "X Factor" er blevet sendt live fra studiet i Brøndby.
– Det endte med, at jeg altid var inde på hendes værelse, og vi hyggede. Det kommer ikke til at ske længere, og jeg bliver lidt rørt over det. Hun var som en mor. En "X Factor"-mor.
De to havde værelse lige ved siden af hinanden, så for Hevi efterlader det en ekstra tomhed, at hun ikke længere kan finde tryghed på den anden side af væggen.
– Hun var én dør væk. Jeg kunne altid skrive til hende. Hver gang jeg spurgte, om jeg kunne komme ind til hende, sagde hun ja, og da jeg gik ud af mit værelse, havde hun allerede åbnet døren for mig. Hun havde altid noget klar – enten havde hun tv'et tændt eller mad klar.
Men selvom Hevi ærgrer sig over, at hun nu skal undvære Emelie, så holder hun fast i, at de kommer til at holde kontakten.
– Jeg ved, hun kommer til at skrive til mig og bringe god energi mod mig og alle de andre deltagere, for hun er sådan en person. Jeg elsker Emelie. Hun er en drøm.