Femte liveshow i 'X Factor'.
Femte liveshow i "X Factor".

Lige inden semifinale: Femte deltager ude af "X Factor"

I aftes kæmpede fem deltagere om de fire pladser videre i  "X Factor"-semifinalen i næste uge. Her er, hvem vi måtte sige farvel til.

logo herognu HER&NU HN

Fem deltagere trådte endnu engang ind på "X Factor"-scenen i aftes med håbet om at sikre sig de sparsomme pladser videre til semifinalen på næste fredag. 

I det femte liveshow kastede de sig over ægte pophymner fra Medinas sangskat og optrådte med alt fra sangen "Lykkepille" til nyere numre som "Giv Mig Alt" og "Love Isn't Easy". 

Mens nogle leverede sikre optrædender, ja, så rakte det ikke stemmer nok for to af deltagerne. 

Artiklen fortsætter under videoen.

I bunden lå nemlig Drew Sycamore og Thomas Blachmans solister over 23, Mli og Rasmus Djurhuus, hvorfor de også endte i farezonen og måtte ud i den altafgørende omsang – noget, de begge har prøvet før i de tidligere liveshows. 

Her gjalt det om at overbevise dommer Benjamin Hav, som måtte træde til som bøddel.

Her er dommen

Benjamin Hav valgte desværre at sende svenske Emelie "Mli" Blomgren, 41, hjem.

Undervejs i konkurrencen har hun ellers imponeret med optrædender som "Forever Young" af Alphaville, "Barn af Venedig" med Mathias Ranch i de tidligere liveshows, men også særligt "Hjem" af Sanne Salomonsen under bootcamp. 

Nu består deltagerfeltet af Hevi, Hugo A, Ella Sophia og Rasmus Djurhuus, som fortsætter kampen videre i næste uge og om at få de tre pladser til den store finale, der afholdes den 10. april i SJF Bank Arena i Odense. 

Du kan holde dig opdateret og læse meget mere om "X Factor" på Alt.dk ved at klikke videre HER