Fravalg af børn
Foto: Christian Petersen

Fravalg af børn

21-årige Julie vil steriliseres

Julie Carole startede en mediestorm, da hun offentligt fortalte, at hun ville steriliseres, for kan en 21-årig tage så permanent en beslutning? Vi sætter spot på en beslutning, hele 40 procent fortryder senere i livet, og som deler danskere, læger og et Etisk Råd-medlem i to lejre: for og imod.

Hun har altid vidst det. At hun ikke vil have børn. Hun vil i hvert fald ikke føde dem selv, og derfor har hun bestemt sig for at gøre noget, som i rigtig manges øjne er så definitivt, at hun bliver beskyldt for ikke at tænke sig godt nok om, og at hun er alt for ung til tage sådan en beslutning. 21-årige Julie Carole vil steriliseres. Lukke endeligt ned for muligheden for at få de børn, som mange ser som en uundværlig del af livet.

– Ligesom alle mulige andre har en forestilling om, at det er det mest naturlige i verden for dem på et tidspunkt at få børn, så er det det mest naturlige i verden for mig ikke at få børn. Det er svært at forklare, hvorfor jeg har det sådan, det ligger bare så dybt i mig, at jeg ikke har lyst til at være mor. Jeg har aldrig haft lyst til at få børn, heller ikke som teenager, hvor mine veninder begyndte at snakke om at få børn engang. Allerede dér gjorde jeg det klart for dem, at det ville jeg ikke. Derfor føles en sterilisation som den mest rigtige løsning for mig, og jeg er fuldstændig afklaret med det, siger Julie Carole.

Den endelige beslutning tog hun allerede som 18-årig. På det tidspunkt var aldersgrænsen for at blive steriliseret dog 25 år, men efter at Folketinget i 2013 satte den ned til 18 år, har Julie Carole nu mulighed for at få opfyldt sit ønske. Og hun er ikke den eneste, der gør brug af den ret. Efter aldersgrænsen blev sat ned, viser tal fra Statens Serum Institut, at antallet af sterilisationer på kvinder mellem 18 og 25 år steg fra 14 i 2014 til 31 i 2015. Det er mere end en fordobling trods den seks måneders betænknignstid som er påkrævet, inden en operation må gennemføres. Samtidig viser amerikansk forskning, at 40 procent af de kvinder, der lader sig sterilisere i netop den alder, fortryder indgrebet, når de bliver ældre. Det har skabt massiv debat og fået de sociale medier til at koge over med kommentarer om uforsvarlige valg og tankeløse beslutninger fra de unge kvinder, der permanent siger nej til børn. Lars Franch Andersen, der er overlæge på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Hillerød Hospital, mener, udviklingen er ærgerlig.

– Hvis jeg skal sige det kort, er det meget uheldigt, at aldersgrænsen for sterilisation er blevet sat ned. Jeg synes på ingen måde, at det er en god løsning for så unge kvinder. Man ved fra opfølgende undersøgelser, at fortrydelsesraten hos steriliserede hænger nøje sammen med alderen, hvor de er blevet steriliseret, og det er der en umiddelbar logik i. Hvis man er 44 år og har fire børn, er der ikke mange, der fortryder, men er man 18 år, lige flyttet hjemmefra og i opposition til samfundet og livet, så er det svært at forudse, hvad man ønsker, når man er 35 år, siger overlægen, der frygter, at den nedsatte aldersgrænse fremover vil få endnu flere til at vælge at blive steriliseret.

– Når det offentlige går ind og laver en regel om, at man kan blive steriliseret som så ung, ligger der implicit i det, at det er en løsning, som det anbefales, at man benytter sig af. Det offentlige tillader jo ikke noget, der ikke er en god ide. Vi har et ansvar, fordi vi ved, at mange af kvinderne vil fortryde, fordi der er en risiko forbundet med selve indgrebet, og fordi samfundet skal passe på sine penge. Selvfølgelig er det en ret, men jeg synes, at man kan diskutere, om det offentlige skal anvende sine begrænsede ressourcer på en operation, som man ved, at mange går hen og fortryder igen. Og så har mange en meget mekanistisk opfattelse af, at en sterilisation er et nemt indgreb. Man sætter lige nogle klips på æggelederne, og så kan man bare tage dem af igen, hvis man fortryder, men æggelederne bliver altså ødelagt på et stykke, som ikke nødvendigvis er særlig nemt at genskabe, og begge dele kræver en operation forbundet med ubehag og risici, fastslår Lars Franch Andersen

LÆS OGSÅ: Faren, der ikke tog orlov: “Jeg er måske lidt old-fashioned”

Hjernen udvikler sig markant mellem 12 og 24 år
Ser man på den personlige udvikling fra 18-årsalderen og frem, er det måske ikke så mærkeligt, at vi kan komme til at fortryde de valg, vi tager, når vi træder ind over grænsen til voksenland. Ifølge psykolog, ph.d Gry Secher, der blandt andet arbejder med personlig udvikling, udvikler vores hjerne sig voldsomt fra 12-årsalderen til 24-årsalderen. I den tid er vi særligt modige og kreative, og der er en særlig spænding ved nye oplevelser, hvor vi skaber en refleksiv afstand til vores forældre og deres værdier, og hvor vi oplever særligt stærke følelser.

– Vores personlighed udvikler sig særligt meget i den periode, og som en del af det er vi særligt risikovillige i den alder, og selvom vi er i stand til at tage store og varige beslutninger, er der visse risikomomenter ved de valg, vi træffer, fordi vi tænker ud af boksen, skubber fra i forhold til vores egne forældre og finder glæde og spænding ved at bryde regler, siger Gry Secher, der ikke har et entydigt svar på, om det er svært eller nemt at tage beslutninger i netop den alder, men blot vurderer, at man kan komme til at træffe beslutninger, som ikke vil være i overensstemmelse med ens værdier i resten af voksenlivet, fordi personligheden udvikler sig hele tiden.

Julie Carole er ikke bange for at fortryde.

– Det ligger ikke til mig, at jeg skal have biologiske børn, og det er så indgroet i mine tanker og følelser, at jeg er helt overbevist om, at jeg tager det rigtige valg. Og skulle jeg selv have betalt for det, havde jeg også gerne gjort det. Livet er uforudsigeligt, og jeg kan aldrig stille en garanti for noget som helst, men de folk, der kritiserer mit valg, kender mig ikke. Ja, jeg er kun 21 år, men jeg har oplevet rigtig mange ting i mit liv, som har været meget foranderligt, men til trods for det, så er der én ting, der aldrig har ændret sig, og det er mit behov for at få biologiske børn. Jeg er kvinde, og jeg er et omsorgsfuldt menneske, og jeg vil gerne være noget for nogen, men hvis jeg skal have en form for mor-rolle, vil det ideelle være enten at være sammen med en mand, som har børn, eller at være noget for nogle udsatte børn, siger hun.

LÆS OGSÅ: Pia oplevede et mareridt, da hun fik sit første barn

De kærester hun har haft, har aldrig været i tvivl om, at børn ikke var en del af hendes parforholdsdrømme.

– Langt de fleste har taget det pænt, og jeg har heldigvis mødt forståelse. Lige nu er jeg sammen med en mand, der har en datter, og det fungerer fint.

Vejledning vil få færre til at fortryde
Det Etiske Råd afgav i 2013 høringssvar til Sundhedsministeriet om deres holdning til nedsættelse af aldersgrænsen for at tage valget om at blive steriliseret, og Etisk Råd gav støtte til forslaget. Et af medlemmerne, Lillian Bondo, der er jordemoder og formand for Jordemoderforeningen, var ikke i tvivl om, at hun synes, at det er helt rigtigt, at myndige kvinder har ret til at bestemme over deres egen krop.

– Jeg synes, det er et problem, hvis en ung kvinder træffer det her valg tidligt, men det er et endnu større problem, hvis hun ikke må, for så sender samfundet et signal om, at de ikke respekterer de unges dømmekraft. Nogle gange vil mennesker, både umodne og erfarne, komme til at træffe forkerte valg, men det kan vi ikke til hver en tid gardere os imod. Når aldersgrænsen er så lav, forpligter vi os dog til at have den bedste rådgivning, man kan forestille sig. Nogle kvinder kan for eksempel være uoplyste i forhold til, hvad der findes af præventionsmuligheder og have en forestilling om, at de forgifter deres krop med hormoner, hvis de tager p-piller. Hvis det er udgangspunktet for en beslutning, er det synd for kvinden, for så er hun ikke rigtig vejledt. Og så er betænkningstiden på seks måneder en vigtig faktor, siger hun.

Julie Carole har tidligere udtalt, at hun ikke vil fylde sin krop med hormoner fra prævention, når hun alligevel ved, at hun ikke vil have børn, men det er ikke den afgørende grund for hende.

– Mange tænker, at jeg da bare kunne krydse benene, og det kan jeg da også godt, eller at jeg kunne forsætte med p-piller eller kondom, men jeg bryder mig ikke om tanken om, hvad p-piller gør ved min krop, og jeg er i faste forhold, så hvorfor bruge kondom i 10 år for at undgå noget, som jeg ved, at jeg alligevel ikke vil have? Prævention er en biting i det her valg. Det er essentielt for mig at få frataget min frugtbarhed, for det er bare sådan, det skal være i mit liv. Nogen får ro i sindet ved at få et barn, jeg får ro i sindet ved aldrig at få et barn.

Chefpsykolog på Rigshospitalet Svend Aage Madsen er helt enig med Lillian Bondo fra Det Etiske Råd i, at den rette vej frem mod at undgå senere fortrydelser af sterilisation er vejledning, vejledning og mere vejledning.

– Selvom jeg synes, at vi skal passe på de unge, må vi forholde os til, at man som 18-årig er juridisk myndig. Man kan stemme, få abort og få lavet tatoveringer, som man også kan fortryde senere, men så permanent et valg som sterilisering bør kombineres med en hel masse rådgivning, omtanke og tid. Det, man tænker som 18-årig og som 35-årig, ændrer sig helt vildt, siger han og slår samtidig et slag for, at samfundet bør begynde at gøre det mere attraktivt at starte en familie.

– Der ligger en opgave for samfundet i at fortælle, hvor fedt det er at få børn, og hvor meget man kan få ud af det. Det er ikke kun indskrænkende, til gene i hverdagen og går ud over karrieren. Dét, at mange har en opfattelse af, at livet bliver dårligere, fordi de vil have børn og selv vil tage sig af dem, er helt gak i en tid, hvor fertiliteten er truet, og vi ikke selv kan reproducere vores egen befolkning.

LÆS OGSÅ: Der er ikke markant flere mænd på forældreorlov, end der plejer

Singletilværelsen er tillokkende
Men hvordan er vi endt der, hvor de børn, som skal føre verden videre, kan opfattes som en gene? Hvor familielivet er blevet en omgang stress, der skal klemmes ind i mellem arbejde og fritidsaktiviteter? Livsstilsekspert Anne Glad er ikke tvivl om, hvorfor børn og familieliv fylder så meget i debatten lige nu: Fordi der reelt ikke er tid til hverken dem eller det. I hvert fald ikke hvis forældrene vil holde fast i deres gamle livsstil.

– Det er helt reelt, at der et højt stressniveau for børnefamilier. Begge er på arbejdsmarkedet, men man laver ikke institutioner, der passer til arbejdstiderne, så hvordan skal det fungere i praksis? Samtidig med at der er den her forventning om, at man skal realisere sig selv på alle fronter i livet. Der er ikke point for enten kun at være familiemor eller karrierekvinde, men meget tyder på, at det ikke kan lade sig gøre at være begge dele på samme tid, og derfor bliver der nogle kvinder, som vælger at satse på enten det ene eller det andet, siger Anne Glad og påpeger, at de fleste forældre lyder som projektledere i en mellemstor virksomhed, når de beskriver deres liv.

Logistik, struktur, detaljer og oplevelser er lagt i rammer som et arbejdsdrevet Excel-ark.

– Da generation X blev forældre, kom barnet og dets udvikling for alvor i fokus, og det er jo fantastisk, når man vælger at sætte børn i verden, men i det autoritetsskred skete der også et skred i forhold til, hvor meget børnene fylder. Mange børn er næstkommanderende eller øverstkommanderende i familien, så måske er der noget, som forældrene skal revurdere i forhold til, hvordan man er sammen. Det væsentlige er måske ikke at komme ud og klappe en ko, når det endelig er weekend, og ungerne bare har brug for noget ro. Der bliver hurtigt proppet for mange ambitioner ind i, hvad det vil sige at være forældre. Vores undersøgelse af Den digitale børnefamilie har vist, at den aktivitet, som, forældre synes, er mest stressende, er børnefødselsdage, og det siger noget om forventningerne. Og selv om forældrene har masser af selvindsigt, er det dem selv, der skruer forventningerne op. Måske det kunne betale sig at være lidt mindre reflekterende og lidt mere afslappet.

Så kan det enorme fokus på familiestress og manglende timer i døgnet og den ofte negative snak om alt det, ingen når, når først "mini-me" entrerer i familien, have indflydelse på unge pigers valg om at blive steriliseret?

– Familiekulturen kan virke så uoverskuelig, at livet som single lyder meget mere tillokkende, fordi man er fri for det pres, der ligger i de mange forventninger. Ved at tage det valg, vil man få omverdenen til at holde op med at spørge til familielivet.

Børn er begrænsende
Trods heftig kritik af sit valg, fortryder Julie Carole ikke, at hun er stået offentligt frem og fortalt om sit ønske om at blive steriliseret.

– Jeg er ligeglad med, hvad andre tænker, men det er træls hele tiden at blive mødt med skepsis og aldrig blive taget seriøst. Alle siger, at jeg nok ændrer mening, og at jeg ikke er gammel nok til at tage det her valg, men det rykker ikke ved min holdning. Det er sådan, jeg har det, og jeg kommer ikke i tvivl, fordi andre mener noget andet. Mange der vælger at få børn har en rosenrød drøm om, hvordan det bliver. Selvfølgelig er det dejligt at få børn, og man elsker dem overalt på jorden, men jeg ser også realistisk på, at man bliver begrænset af
det og bliver nødt til at vælge meget fra, siger Julie Carole.

Hun har da også fået mails fra kvinder, der takker hende for at sætte fokus på emnet.

– Det kan ikke være rigtigt, at hvis en kvinde i min alder vil have et barn, så er det helt fantastisk og glædesfyldt, men når jeg fravælger det, så er det helt forkert. Nogen har den holdning, at ­fordi du er kvinde, har du en pligt til at føde børn, men hvem bestemmer, hvad der er normalt og unormalt? Det essentielle er, hvordan jeg har det i min krop og med mit valg. 

LÆS OGSÅ: Vi lyver for vores børn

LÆS OGSÅ: Når en donor er bedre end en forkert far

LÆS OGSÅ: ”Jeg synes, det har været svært at finde en partner”

Fakta om sterilisering

● Kvinder under 18 år kan blive steriliseret, hvis der er alvorlig arvelig sygdom i familien, ellers hvis en graviditet vil være til stor gene for kvindens liv eller helbred. Sterilisering under 18 år kræver en særlig tilladelse.

● Kvinder mellem 18 og 25 år kan først blive steriliseret efter en betænkningstid på seks måneder. I 2015 blev 31 kvinder i denne aldersgruppe steriliseret. Det er en fordobling i forhold til året før.

● Alle kvinder over 25 år kan blive steriliseret uden betænkningstid. Hvert år bliver op mod 5.000 kvinder over 25 år steriliseret.

● For at blive indstillet til sterilisation, kræver det en henvendelse til egen læge, som sender en anmodning.

Kilde: Netdoktor.dk, Statens Serum Institut

Sådan bliver man steriliseret

Ved sterilisering bliver passagen gennem æggelederne lukket, så sædcellerne hindres i at nå frem til ægget. Ægget kan heller ikke længere komme igennem æggelederen til livmoderen, men går i stedet til grunde på samme måde som de æg, der normalt ikke bliver befrugtet. Den mest almindelige metode til sterilisering er kikkertmetoden, hvor der indføres et tyndt metalrør gennem et lille snit under navlen, som finder frem til æggelederne og lukker dem ved enten opvarmning, brænding eller ved at klemme dem sammen med klips. Operationen sker i fuld bedøvelse. Der sker ingen ændringer i den månedlige cyklus som følge af en sterilisering, så kvinder vil stadig menstruere på helt normal vis. Det er muligt at føre en sterilisation tilbage, men det kræver en ny operation, og der er risiko for, at det efterfølgende bliver sværere at få børn.

Kilde: Netdoktor.dk