Kom med til årets fedeste danse-event i København! Klik her

Anne Sofie Allarp: "Hold nu kæft, mand"

Anne Sofie Allarp debat

Kære mænd, drop nu "min kone er pissesur"-humoren

Ugens debattør er træt af mænd, der stadig synes, det er sjovt at beskrive deres koner som drager/fangevogtere/generaler.

DEBAT: Den kastrerede han, kaldes han. Amputeret af parforholdet, tæmmet til ukendelighed af tosomheden. Han er en stakkel, den moderne mand, der derhjemme lægger sig fladt ned foran sin pageklippede piskesvinger af en kone, mens han blandt venner små-oprørsk og lidt passivt-agressivt kalder hende "generalen" eller "borgdragen".

Ellers velfungerende, succesfulde og pæne mænd kan finde på offentligt og malende at beskrive sig selv som under tøflen. For eksempel forfatter Morten Brask, der i Politiken skrev, at valentinsdag gav ham "svedperlende hjertebanken" af angst over ikke at kunne indfri sin kones astronomiske forventninger til dagens romantik.

LÆS OGSÅ: Få styr på de 5 største problemer i parforholdet og undgå skilsmisse

"Jeg vil aldrig indrømme det offentligt," skrev han, mens han gjorde det, "men jeg hader valentinsdag." Og det gør alle mænd, mens alle kvinder elsker den og benytter lejligheden til at tæske en slukøret prins på en hvid hest ud af deres leverpostejsfarvede partner. Ifølge Morten Brask altså.

Eller tv-værten og forfatteren Jens Blauenfeldt, der i aftenshowet for nogle år siden forklarede nationens fædre, at de endelig ikke skulle tage barselsorlov, for det var "lutter pligter".

Der kommer i det hele taget meget nedtrådt humor ud af disse mænd, der offentligt hænger egne kønskarakterer til tørre.

De dyrker forestillingen om fælden, der er klappet omkring ringfingeren, det sociale fængsel, der holder dem i benlås ved havelågen.

Havde det ikke været for den ægteskabelige fodlænke, så havde han naturligvis stået med åben skjorte og pomadehår på den nærmeste filial af en jysk diskotekskæde. Eller han havde hængt et sted på Mount Everest i 7.000 meters højde eller været på krokodillejagt ved Zambezi-floden. Det er soleklart. Men, som han bittert-humoristisk konkluderer med sine venner, oversergenten i det farvekoordinerede hjem giver desværre ikke udgangstilladelse. Så i stedet strækker eventyret sig til at tøffe ned ad villavejen med den sløjfebehængte tæppetisser som en lydig undersåt.

LÆS OGSÅ: Sådan kan du styrke dit parforhold på 20 minutter hver dag

Men dette "Jeppe på Bjerget"-kompleks hører jo ikke nogetsteds hjemme i den moderne maskulinitetskultur. Vi er for længst ude over et socialt pres for at opretholde et parforhold med en person, man ikke bryder sig om. Eller en person, der ikke giver det tilstrækkelige råderum eller den nødvendige frihed.

Nye jokes, tak
Der er i dag hverken økonomiske, moralske eller sociale grunde til, at Jeppe bliver hos den tyranniske kone Nille. Han behøver ikke at underlægge sig hendes slag med krabasken "Mester Erik". Eller hendes utroskab, hån eller mangel på omsorg.

Er man ikke vild med sin ægtefælle, så er presset for at blive mindre end nogensinde før. Hun tjener sine egne penge og er måske endda hellere fri for hans illoyale udbrud end noget andet. Og ungerne vil bare være de næste i klassen, hvis forældre bliver skilt.
At opleve en moderne mand svine sin kone til offentligt eller blandt venner er faktisk som at falde over en gammel stribe med Kasket-Karl i en gulnet avis, som man har spredt ud på gulvet, mens man maler. Alle vittigheder er på konens bekostning, forholdet er som en mor og en lidt lad teenagesøn. Kasket-Karl er endda fysisk mindre end konen, som altid har forklæde på, papillotter i håret og en kagerulle i hånden.

Og det samme gælder den moderne Jeppe på Bjerget. Hans udlevering af sig selv og sin kone er et upassende, men gjaldende ekko af sådan en vittighedstegning. Og man må spørge sig selv: Hvad er formålet egentlig?

LÆS OGSÅ: De 5 største fejl kvinder begår i indretning, som skræmmer mænd væk

Det kan selvfølgelig være, at den specielle "min kone er pissesur"-humor i virkeligheden er en slags kollektiv, rituel testikelofring alene for at kunne indgå i et maskulint fællesskab.

Er det sådan, det hænger sammen, giver det mening. Den tilsyneladende nedtrådte mand elsker i virkeligheden sin kone, og hun elsker også ham, og han affører sig kun lejlighedsvist sine kønskarakterer for at deltage i den afkrog af mandekulturen, der hænger fast i en tidslomme fra dengang, familiefaderen havde hele ansvaret for familien og pinedød ikke kunne komme ud af fælden. Det kunne konen selvfølgelig heller ikke, men det er en anden og mindre humoromgærdet side af sagen.

Men uanset baggrunden burde den moderne Jeppe på Bjerget tage et grundigt kig i spejlet. Hans privilegier er stort set uændrede, mens ansvaret er blevet mindre, friheden større, og pengene flere. Slet ikke nogen dårlig udvikling, alt taget i betragtning.
Så måske er det på tide, at nogen opfinder nogle lidt mere originale vittigheder om parforholdet, der tager deres udgangspunkt i det 21. århundrede.

Vil du kommentere dette debatindlæg, så gå ind på ALTfordamerne.dk/debat, og skriv din kommentar nederst på siden. Vil du skrive et nyt debatindlæg til disse sider? Send det til Kathe Japp på japp@altfordamerne.dk, og skriv "Debat" i emnefeltet. Indlægget skal fylde cirka 900 ord.

LÆS OGSÅ: Signe Lindkvist: Nyd og dyrk at du ikke er som de andre

LÆS OGSÅ: "Jeg vil have sex med dig"

LÆS OGSÅ: Singlemænd over 35 er virkelig op ad bakke


Se, hvad vi ellers skriver om: Parforhold