At tale foran mange mennesker...

Det er dejligt at være hjemme igen, trods vinterkulde og småregn. Det er pludselig småting - især i betragtning af bogmessen i Forum, og det faktum at skulle tale foran så mange mennesker. Tro det eller ej, men jeg bliver stadig nervøs og pirrelig et par timer op til jeg skal på. Når vi så endelig går igang, er det altid berigende og meningsfuldt, og faktisk ofte rigtig sjovt. Efterfølgende bliver jeg altid berørt og ydmyg over at være så heldig at få lov til at tale til folk og forhåbentlig kunne inspirere dem til at skabe det liv, de virkelig ønsker sig.

Det har taget mig nogle år at nå frem til den erkendelse, at jeg næsten altid skal igennem det mønster når jeg skal på: nervøs, okay, ydmyg og rolig. Jeg troede engang, det var et spørgsmål om tid, før jeg ville holde op med at blive nervøs, men efter at have talt med andre scenevante mennesker, der har været i brancen i flere årtier, har jeg lært at stort set alle bliver nervøse inden de skal ind og give sig selv 100%. (også dem, du slet ikke tror det om) Selvfølgelig. Det bliver aldrig bare en 'vanesag' at tale foran andre mennesker der bruger deres kostbare tid på at lytte til dig. Heldigvis.

Det var dejligt at se så mange af jer i Forum og tusind tak for alle de flotte ord om bogen. Det er jeg dybt taknemmelig for.

Rigtig god søndag,

Stort knus fra Sofia