De 5 julekriser – sådan tackler du dem

De 5 julekriser – sådan tackler du dem

– Hvis der er ét tidspunkt på året, hvor det er svært at passe på sig selv og ikke blive fuldstændig kvalt i to-do-lister, så er det december med det helt store klimaks juleaften. For der er så mange forventninger, vi gerne vil opfylde. Mest af alt nok vores egne, siger familiecoach Pia Beck Rydahl. Men du kan faktisk gøre livet en del lettere for dig selv – og dine omgivelser – hvis du bliver bevidst om både de ydre og især de indre krav, du prøver at leveop til. Se her, hvordan du tackler julens fem største kriseudløsere.

GLØGGARRANGEMENT NUMMER 37 COMING UP…

Julebrunch med klippe-klistre hos veninden. Gløggaften med den gamle mødregruppe og familier hos dig. Julestue i børnehaven. Juleafslutning til den stores håndboldtræning. Fælles morgenmad i hendes klasse (medbring 40 hjemmebagte boller). Julefrokost med arbejde. Og de gamle studiekammerater. Og netværksgruppen. Æbleskivedag på fritten. Og „hvornår skal vi bage småkager, mor, du lovede, at vi sku’ bage i dag…?“

Vi er (næsten) halvvejs inde i december, og du har hjertebanken og hårtab over alt det hyggelige, du skal nå – samtidig med, at der skal arbejdes forud før juleferien, købes gaver, laves konfekt og planlægges julemenu for juleaften. Og 1. juledag. Og 2. juledag og... Hvilken poltergeist var det lige, der besatte din krop og førte pennen, da du skrev aftaler ind i din kalender?

COACHEN: Brug din rationelle hjerne (og din mavefornemmelse)

– Det ville være en kliché at foreslå, at du skal mærke efter, hvad du har lyst til, for det er de fleste af os alligevel så dårlige til. Og desuden har vi jo lyst til det hele – i oktober, når der er længe til jul, og kalenderen ikke er fuldstændig pakket med aftaler endnu. Dét, der gør os glade, er faktisk heller ikke at få alle vores lyster opfyldt, men derimod at kende vores behov og prøve at efterleve dem. Så når du sidder med kalenderen op til jul, bør du lave et realitetstjek i forhold til, hvad du generelt har brug for i hverdagen.

Prøv at vurdere rationelt, når du sorterer i aftaler og arrangementer, du kan sige ja til. Hvis du f.eks. på alle andre tidspunkter af året har brug for, at én af dagene i weekenden ikke er fyldt med aftaler, men bare er til hygge, oprydning, afslapning og spontane indfald – så er det behov jo nok ikke anderledes i december. Tværtimod. Vær realistisk omkring de ting, du gerne vil nå.

Hvor lang tid tager det at bage småkager og lave havregrynskugler med børnene? Hvor lang tid tager det at besøge oldemor på plejehjemmet? Hvor lang tid tager det at forberede den julesammenkomst, du gerne vil lægge hus til for 20 gamle venner med børn? Planlæg din kalender, så du hele tiden (så godt du nu kan) også stadig har de blanke sider, som du ved, at du også har brug for.

PAKKEKALENDEREN FRA HELVEDE

Pakkekalenderen med 24 små fint indpakkede gaver har fanden skabt. Og ugeblade og boligmagasiner med tips til granguirlander og tørresnor med nummererede gaver på rad og række, der får det til at se så yndigt ud, er hans villige, små hjælpere. Det finder du ud af før eller siden. Faktisk lige præcis i dét øjeblik, hvor dine børn er blevet så gamle (og bevidste), at det ikke er det krøllede gavebånd, man kan sutte på, som er det mest interessante. Indtil ca. 6. december går det meget godt.

Men så er det ligesom om, at en lille nøglering, et viskelæder eller en glimmertusch ikke helt kan gøre det: „Hvornår får jeg noget, jeg ønsker mig, mor…?“ – „Ja, det må du spørge nissen om, skat“. Eller hende fjolset, der har pisket rundt i Søstrene Grene og Tigerbutikker for at overraske dig (og alle dine mange søskende) 24 gange – inden julen overhovedet er gået i gang.

COACHEN: Helt ærligt…

…fire adventsgaver kan også gøre det!

DEN ÆGTE JUL … OG SÅ DEN PIVFALSKE

Der findes kun én rigtig jul. Og det var den, du fik serveret hvert år som barn (eller dén, du senere selv har skrevet manuskript til som den perfekte erstatning for din barndomsjul). Og den vil du sådan set gerne fortsætte med at genopleve. Enten som reprise hjemme hos mor og far – så er den i hvert fald sikker. Eller i din egen, måske let moderniserede form – der kan være stødt en lækker appelsinsalat til menuen juleaften, men anden er der. Og stegen med den sprøde svær. Og den rigtige risalamande med én mandel. Og vi synger de rigtige sange og pakker gaver op i den rigtige rækkefølge og…

Bare ikke hjemme hos hans familie, vel. De har gang i noget gås. Og nogle gange synes de, at det ku’ være sjovt at prøve kalkun. Kalkun! De får risengrød til dessert (dér er du altså nødt til at kigge væk for at fælde en enkelt tåre), de kan kun de to første vers i „Højt fra træets grønne top“, og gaverne bliver flået op, inden alle har fået. Jul? Nej! En form for barbarisk sammenkomst? Ja!

COACHEN: Vær go’ ved dig selv, når du er på udebane

– Det kan godt være, at vi er nogenlunde voksne resten af året, men i december sker der nogle forskydninger. Vi har stadig erindringen (som måske er blevet lettere omskrevet og forgyldt i fantasien siden) om vores barndomsjul med alle de magiske øjeblikke af barnlig glæde – og det er dé øjeblikke og dén følelse af nærvær, stemning og lykke, vi så gerne vil opleve igen.

Vi får den aldrig helt tilbage i samme form, for vi er jo voksne, så nu er det os, der selv iscenesætter julen. Men når vi holder jul hos svigerfamilien, er det langt sværere, og i virkeligheden handler det også meget om tryghed – at vi ikke helt kan slappe af og synke ned i den velkendte varme, når vi er på udebane. Vores usikkerhed tænder den indre, hårde dommer, der forhindrer os i at have en god aften, fordi vi har alt for meget fokus på rigtigt og forkert. Prøv i stedet at være god ved dig selv, og find ud, hvad der skal til, for at du faktisk hygger dig – på en anden måde end du plejer, men alligevel.

Og forsøg måske at finde ind til den umiddelbare glæde, som børnene har – ved at gøredet samme som dem. Læg dig ned og leg på gulvet, lad dig begejstre, tag en sneboldkamp kl. 22.30, tag de glimt af barnlig lykke, du kan få. Så glemmer du alt om den kalkun…

HELE FAMILIENS HELTINDE, C’EST MOI!

Hvem holder styr på puslespillet med hvem, der holder jul sammen med hvem i år? Hvem sørger for, at oldemor ikke sidder alene, men bliver fragtet frem og tilbage juleaften? Hvem sørger altid for at sende julekort og ikke mindst – hvem køber gaverne? Til børnene – også fra bedsteforældre, onkler, mostre m.m., for så undgår du risikoen for byttere (og skuffede børn). Til din mand. Til forældre og svigerforældre, dine søskende, hans søskende… Når listen begynder at snige sig op over 15-20 gaveindkøb med tilsvarende antal præmature hedeture i køen ved kassen, er det, som om glæden ved at give fortaber sig lidt. Men måske er du heldig at få mandelgaven… som du selv har købt, juhuu…

COACHEN: Fint, men så spar os for martyrrollen

– Der er næsten altid én, som tager rollen som familiens heltinde. Hende, der har styr på alt, fikser, ordner og arrangerer, så andre næsten ikke behøver tænke selv. Og der er også en masse anerkendelse og følelse af kontrol i at have den rolle. Og hvis du dybest set kan lide det, så gør det – men undlad at spille martyrrollen i samme forbindelse.

Hvis det derimod stresser dig mere, end det glæder dig, så meld ud i god tid til resten af familien. Send en mail, og foreslå f.eks., at alle byder ind med, hvad de gerne vil stå for i forbindelse med julen. Foreslå en anden måde at give gaver på, f.eks. bare én gave pr. voksen.

Og send en liste med børnenes ønsker og stol på, at de godt kan tåle at åbne en pakke, som skal byttes – og er det for stort et kontroltab for dig, så fordel børneønskerne mellem giverne, men lad nu være med at købe alle gaverne selv. Hvor sjovt er det egentlig for farmor at give en gave, som hun ikke selv har fået lov til at købe?

DEN STORE, STORE (KÆRLIGHEDS)GAVE FRA HAM

Uhh, hvor er det spændende. Det er lige til at få hjertebanken over, for hvad mon han har fundet på til dig i år? Nu, hvor du ligesom har ligget lodret og drysset julestemning ud over hele familien siden midt november. O.k., du har så bare købt en sweater til ham i Magasin, men til gengæld har du godt nok også sørget for alt andet, mens han egentlig bare har fragtet et juletræ hjem. Og det var endda alt for tyndt i toppen – uden sammenligning i øvrigt. Desværre frygter du, at han måske ikke tillægger gaven helt samme betydning som dig. Bare en tanke, der lige flakser forbi, da han lillejuleaften spørger, hvor længe butikkerne egentlig har åbent den 24…?

COACHEN: Gør dit behov helt tydeligt for ham

– Hvis en gave bliver et bevis på, om du er elsket eller ej, er det fuldstændigt umuligt at give det helt rigtige. Du kan kun blive skuffet. Så pas på med, at hans gave ikke bliver et kærlighedsbarometer for jeres forhold – hvilket også er en helt urimelig test at skulle tage juleaften, hvor det ikke kun handler om jer to, men om at hele familien får en god aften. Ønsk dig noget, han kan finde ud af at købe til dig, og lad det være med det. Så kan han på alle mulige andre måde vise, at han elsker dig resten af året. Og hvis du endelig vil have en bestemt ting af ham, så sig det ligeud. Jeg har en veninde, der siger til sin mand: „Hvis du ikke giver mig dét sæt undertøj i dén farve, så får jeg et flip“. Hun får altid, hvad hun ønsker…

HVAD HAR DU BRUG FOR I JULEN?

Lav et årsregnskab i god tid inden jul:

Hvad plejer du at gøre? Hvad har du faktiskikke lyst til at gøre? Hvordan kan det gøres anderledes?

Ifølge familiecoach Pia Beck Rydahl er der midt i hele jule-setuppet fire dybe behov, som de fleste af os gerne vil have opfyldt. Og det handler egentlig slet ikke om gaver, and eller gås, hjemmebag eller Karen Wolf, men om nærvær og om at være i nuet:

- Smukke øjeblikke af samhørighed

- Barnlig glæde

- Oplevelsen af uendelig tid

- Følelsen af at være (elsket) sammen med de mest elskede.

Læs mere om Pia Beck Rydahl og familie- og teenagecoaching på

Hverdagenshelte.com