Ditte Hansen: "Lad være med at give dine voksne børn råd"

Hvad er det sjoveste ­kompliment, du har fået?
– Louise Mieritz, min vidunderlige makker, sagde til mig, lige da vi lærte hinanden at kende: "Ditte smiler altid. Men hvis man ikke kender hende, kan man godt tro, hun er lidt smådum. Jeg kender hende for eksempel ikke særlig godt."

Hvad bør en hver kvinde have opnået, inden hun dør?
– Masser af orgasmer!

Hvordan tror du, at andre ser dig?
– Jeg tror, at det afhænger voldsomt af, hvem "de andre" er. Min mand er ret vild med mig, mens ham i bilen bagved mig, der dytter højt, synes, jeg er en dum kælling. Alt er relativt. Og det er o.k.

Hvornår er du mest træt af dig selv?
– Det er jeg, når jeg mister modet, bliver alt for bekymret og bange, og når jeg synes, at jeg ikke kan noget som helst.

Hvilken rejse ville du aldrig tage på igen?
– Til et all inclusive-hotel i Alcudia på Mallorca. Der var så meget madspild og overflod. Alt for meget af alting i uendelige mængder. Jeg var på grænsen til at få madlede.

Hvad er dit mest ­irriterende karaktertræk?
– Jeg har en tendens til at færdiggøre folks sætninger. Og det er skidehamrende irriterende. Jeg har også en tendens til at blive lidt pedantisk og Rasmus Modsat, hvis nogen prøver at sætte mig i bås.

Hvad er det bedste råd, du vil give dine børn?
– Mine børn er 16 og 19 år, og det er ikke længere på sin plads at give råd. Hvis de beder mig om et råd, så svarer jeg, men jeg giver ingen uopfordrede råd. Og det gør jeg heller ikke her. Så det må i ­virkeligheden være mit bedste råd: Lad være med at give dine voksne børn råd!

Hvad er den mest ­mindeværdige oplevelse fra din barndom?
– Det er alle mine lege med min søster. Det var før iPad og computer. Vi tilbragte syv uger i sommerhus hvert år, kun med os selv og de lege, vi nu kunne finde på. Vi lavede cirkus for hele vejen og tørrede blomster og solgte blomsterkranse i en lille bod. Det var slaraffenland. Eller så er jeg bare håbløst sentimental.

Hvilken begivenhed har ændret din måde at ­tænke på?
– At miste begge mine forældre, før de nåede at blive gamle. Det var først dér, at det rigtigt gik op for mig, at det hele har en ende.

Hvornår vidste du, at du var god til det, du laver?
– Jeg vidste, jeg var god til det, jeg laver, da jeg spillede skolekomedie på Herlev Gymnasium. Jeg spillede ammen i "Romeo og Julie", og publikum syntes, at jeg var sjov. Det var en optursfølelse.

Hvad er du mest stolt af?
– Jeg er mest stolt af mine børn. De er blevet to virkelig rare og ordentlige unge ­mennesker.

Hvad er det mest ­ligegyldige, du ejer?
– Jeg bor på en husbåd. Jeg har ikke plads til ligegyldige ting. Hver ting, der har fået lov at blive, har en gyldighed.

Hvilke ord/vendinger ­bruger du lidt for ofte?
– "Hundrede procent" og "klart". Jeg er måske bare ikke en "fifty-fifty"-type. Jeg er åbenbart en "hundrede ­procent" og "helt klart"-type. Det siger jeg i hvert fald rigtig meget, har jeg opdaget.

Jeg bliver upopulær, når jeg siger det, men jeg synes...
– At alle burde være feminister. Og dem, der ikke er, har simpelthen ikke forstået, hvad det går ud på. Sorry.