Huxi Bach: "New Zealand har det hele"
Huxi Bach: "New Zealand har det hele"
ALT for damerne

Huxi Back

Huxi Bach: "New Zealand har det hele"

Pas på med at tage til New Zealand, for du mister lysten til at tage hjem, advarer Huxi Bach. New Zealand har nemlig det hele – palmer og pingviner, søde, tossede mennesker og fantastisk vin.

Af Louise Engelst 21.okt.2012 Livsstil

Tag på eventyr – og husk: masser af lokal vin
Pas på med at tage til New Zealand, for du mister lysten til at tage hjem, advarer Huxi Bach. New Zealand har nemlig det hele – palmer og pingviner, søde, tossede mennesker og fantastisk vin.

Huxi Bach, 34 år, radio- og tv-vært, aktuel med sit one man show "Huxi Bachs store kærlighed". Her tager han samfundet under kærlig behandling. Ingen eller intet undslipper Huxis kærlige favn, der omfavner alt fra fædrelandskærlighed til politikerne.

"New Zealand har det hele. Det er smukt. Det er bizart. Der er palmer, og der er pingviner. Og menneskene er de sødeste tosser, jeg har mødt. New Zealand er hele pakken!"

Den blå lagune

– Må jeg foreslå en start på Nordøens spids. Find en god lagune og nyd roen og fiskemenuen deroppe. Og selvfølgelig noget lokal vin.

Frisørtid
–Tag videre til Auckland. Den har en lidt San Fransiscosk vibe over sig. Og hvis du er blevet lidt langhåret, så kan jeg anbefale "10 dollar barbershop" lige ved busterminalen. Jeg blev klippet af en iransk immigrant, hvis store drøm var at spare nok 10 dollars op til at kunne rejse til Hollywood for at blive paparazzi. Han var fremragende. Husk også at drikke noget af den lokale vin i Auckland.

Lokal topmad
– Et must er hovedstaden Wellington. For at få styr på de bedste barer i byen, bør man angribe de lokale. Jeg foreslår guitarforhandleren på Cuba Street midt i byen. Han tegnede i hvert fald et meget detaljeret kort over sine egne yndlingsbarer til min bror og jeg, da vi var der. Glimrende.

– Spis på Floriditas – også på Cuba Street. Maden er lokal. Og top! Husk at drikke rigeligt med lokal vin til. Man kan hurtigt dehydrere.
Floriditas.co.nz

Så til søs
Stryg videre til Sydøen og overnat i Nelson. Find en havkajak og stævn ud i lagunerne. Husk at tage lokal vin med i havkajakken. Man må aldrig drikke havvand.



Advarsel

Min eneste advarsel skal være denne: Bliv ikke for længe! For så får du lyst til aldrig at tage hjem igen. Og du bliver blanket af i tolden med al den lokale vin i kufferten.


Henter...