Ina Miriam Rosenbaum interview

Foto: Ida Wang Ina-Miriam Rosenbaum, 61, er skuespiller, instruktør og teaterproducent. Hun er uddannet på Statens Teaterskole i 1982 og snart aktuel i ”Den retfærdige kriger” på Teater Grob.

Skuespiller Ina-Miriam Rosenbaum: Denne begivenhed ændrede mit liv radikalt

Skuespiller og instruktør Ina-Miriam Rosenbaum om at have let til tårer, om at miste sine forældre med kun ni måneders mellemrum og om at være en notorisk flueknepper.

Hvornår er du helt dig selv?

– Det spørgsmål forudsætter jo, at man ikke altid er helt sig selv. Jeg er meget mig selv, når jeg er alene. Og så er jeg gudskelov i et forhold til min kæreste, der gør, at jeg kan være helt mig selv sammen med ham. Det er jo ikke alle beskåret at have et parforhold, hvor man ikke føler, at man er til eksamen hele tiden. Det er jeg heldig at have.

Har du en tilbagevendende drøm?

– Det har jeg faktisk ikke, men der er et bestemt sted, jeg ofte besøger i mine drømme. Det er en gade i London, og det er altid den samme gade. Jeg har et nært forhold til London, og jeg havner nogle gange på den der gade i mine drømme, og så føler jeg mig hjemme. Det er virkelig mærkeligt. Det er forskellige drømme, men de foregår alle sammen i den gade.

LÆS OGSÅ: "Det var virkelig pinligt, for det var jo meningen, at det skulle være det helt store romantiske øjeblik"

Hvem var den første, du kyssede?

– Han hed Jakob. Jeg må have været omkring 12 år gammel, og han har nok været et år ældre end mig. Og jeg kan huske, at jeg tænkte : ”Hvad skal den tunge der?”. Det blev jeg meget overrasket over. Han var lidt mere erfaren, end jeg var. Det var til en skolefest i en eller anden mørk kælder.

Hvad er dit mest irriterende karaktertræk?

–Jeg er en notorisk flueknepper. Det kan både være virkelig irriterende for mig selv og helt klart også for mine omgivelser. Jeg har svært ved at lægge tingene fra mig, før jeg er helt tilfreds. Jeg skal ned i hver enkelt detalje. Det er jo også en styrke at kunne gøre det. I mit fag vil jeg mene, at det for det meste er meget godt. Samtidig skal man også være i stand til at give slip på tingene, for der kommer jo altid deadlines eller lignende, der gør det umuligt at bruge så lang tid på tingene. Det ender tit med, at jeg presser mig selv ret voldsomt for at nå at gennemarbejde det hele. Så jeg har et had-kærlighedsforhold til det her karaktertræk.

Hvilket træk holder du så mest af hos dig selv?

– Det kunne jo egentlig godt være mit behov for at gå i detaljer, netop fordi det også er en styrke. Derudover kan jeg godt lide, at jeg ikke er fedtet med noget. Jeg er ret generøs. Både med mig selv og med ting. Fysisk kan jeg godt lide, at jeg har blå øjne. Det kommer bag på de fleste, fordi jeg har så mørkt hår og har mørke træk. Jeg kan godt lide det, fordi det er overraskende.

Hvilken begivenhed har ændret dit liv?

– At blive mor har selvfølgelig ændret mit liv, men der er en anden begivenhed, der har ændret mit liv helt radikalt. Det var da mine forældre døde. De var begge gamle og døde med ni måneders mellemrum, og jeg har altid haft et tæt forhold til dem. Det har givet nogle helt nye perspektiver på mit eget liv og sat det hele i relief, fordi jeg selv er blevet meget bevidst om at være den ældre generation og blive farmor. Mine forældre har altid dannet rammen om min tilværelse, og at de ikke er her længere betyder, at jeg nu er nødt til at skabe rammen selv. Den ramme indeholder både søn, svigerdatter og børnebørn.

LÆS OGSÅ: Amalie Dollerup om sorg: "Det var et enormt stort chok for mig"

Hvornår græd du sidst?

– Jeg kan græde på mange følelser. Jeg har et tæt forhold til mine tårekanaler. Jeg synes, at den tid, vi er i, er fyldt med usikkerhed og tvivl, og det kan gøre mig frustreret.

Hvad er du mest stolt af?

– Jeg er nået til et punkt, hvor jeg laver ting rent arbejdsmæssigt, fordi jeg mener, at det er det rigtige for mig at gøre. Jeg har sluppet tanken om, at man altid skal tænke strategisk i forhold til sin karriere. Jeg er stolt af den frihed, der ligger i at følge mit instinkt, og at jeg tør at gøre det.

Hvad er den største ros, du har fået?

– Den største ros for mig er, når mennesker, der er tæt på mig, og som jeg holder af, fortæller mig, at de elsker mig. Det kan jeg varme mig længe ved. En gensidig kærlighed, hvor vi ikke er i tvivl om, at selvom vi kan have forskellige holdninger til ting, så har vi en grundlæggende kærlighed til hinanden. Og at folk synes, at jeg forvalter det at være menneske på en ordentlig måde. Det synes jeg er en stor ros.

Se, hvad vi ellers skriver om: Livsstil og Kvinder du skal kende

610x200_woordy_knap2.jpeg