”Jeg gik ned med stress som 22-årig”
Foto: Alamy

”Jeg gik ned med stress som 22-årig”

Kirsten blev sygemeldt med stress og kom ovenpå igen.

KLUMME: Advarslerne fra lægerne havde lydt to gange i mine to år som manager i en modebutik: "Du skal til at få ro på nu, medmindre du vil gå ned med stress"! Men jeg var overbevist om, at jeg vidste, hvordan jeg passede på mig selv. Jeg havde jo fridage, og jeg sagde fra, når jeg følte det nødvendigt.

Tjah, det med mændene gik jo egentlig ikke så godt, men det kan ikke være roden til probleme, tænkte jeg. 

Ligeså længe jeg kan huske tilbage, er jeg blevet opfordret til, at tænke realistisk og til at handle mindre med hjertet. Det gjorde, at jeg fra en ung alder begyndte at "føle" og tænke med samme instrument; min hjerne. Det fik mig til at danne et mønster, hvor jeg tilpassede mig samfundet og min omgangskreds' meninger, så jeg fremstod perfekt og vellidt.

LÆS OGSÅ: Se 11 råd, der faktisk virker mod stress
 

Andres meninger om mig og om, hvad jeg "burde" gøre med mit liv pegede mig i mange forskellige retninger, uden at jeg stoppede op for at mærke efter og gøre det, der føltes rigtigt for MIG. Jeg tilsidesatte mig selv for at passe ind. I en alder af 22, havde jeg derfor stadig svært ved at mærke mig selv.

For eksempel forberedte jeg mig tit mentalt, inden jeg skulle mødes med mine venner og bekendte i håb om at kunne stå fast på mine værdier frem for at følge deres holdninger. Den plan varede lige indtil jeg sad over for dem, så gik mine intentioner om at stå ved mig selv op i røg.

Jeg var ikke dukkeføreren i mit eget liv, det var omverdenen. Jeg endte med at leve mit liv i fremtiden. Måske kunne jeg kontrollere den kommende del af mit liv, når nu jeg ikke kunne kontrollere mit indre kaos.

Derfor havde jeg travlt med at prøve at forudsige og planlægge i stedet for at være til stede i nuet. Mine forventninger til mig selv var meget høje. Jeg ville skabe en familie som 25-årig, inden da skulle min karriere køre på højeste niveau og pengene på min bankbog skulle være nok til at give mig ro i maven. Drømmen var i høj grad skabt af en forestilling om, hvilke uskrevne regler, jeg troede, jeg skulle leve op til.

LÆS OGSÅ: "Jeg ser ikke en dag ældre ud, end for 5 år siden"

Oveni mit tankekaos og min indre uro, arbejdede jeg i detail-branchen, som jeg i omkring fem år havde prøvet at finde en vej ud af. Jeg var både usikker på mig selv og på mit job. Denne indre konflikt gik også ud over min relation til mænd.

Påvirkede min relation til mænd
Jeg begyndte som 21-årig at ses med en fyr gennem et års tid. Vi var stadig ikke blevet eksklusive. Jeg var glad for ham men jeg var ikke tryg ved at være ærlig i vores relation, fordi jeg frygtede at blive afvist. Jeg følte mig ikke god nok. Jeg stræbte altid efter opnå en højere form for perfektionisme. Det gjorde mig sårbar og usikker, og jeg byggede et panserværn op om mine følelser for at beskytte mig selv.

Men han gennemskuede min facade og kunne lide mig alligevel. Jeg begyndte at få mere tillid til mig selv, men min indgroede usikkerhed gjorde, at jeg altid slæbte rundt på en usynlig pose med mine følelser. På den måde følte jeg, at jeg havde kontrollen over mig selv og selektivt kunne vælge at tage den følelse op af posen, som jeg synes passede til situationen frem for bare at være mig selv. På den måde bevarede jeg kontrollen og virkede overskudsagtigt, troede jeg.

Men konflikten mellem hvem jeg var, og hvad jeg ønskede at være, fyldte mere og mere, og mit stressniveau voksede i takt med den følelse. Jeg kunne ikke slappe af i hans selskab.

Efterhånden havde jeg fået to advarsler fra min læge om, at min krop og mit sind var stresset. Min krop råbte på ro, og alarmklokkerne havde ringet længe, men nu ringede de højt! Jeg vågnede en tidlig morgen, med et meget hævet ansigt og tog på arbejde, hvor en af mine ansatte rådede mig til at få det tjekket, hvilket jeg gjorde. Jeg havde i nogle måneder forinden oplevet en enorm og pludselig træthed, nervøsitet, glemsomhed, og jeg havde uforklarlige smerter i mit hoved. Listen af symptomer var lang. 

Jeg sagde mit job som manager i butikken op og flyttede fra Aarhus og tilbage til min hjemby, Vejle for, at opnå ro. Jeg troede, at det var nok til at lette mit stressniveau, selvom jeg fortsatte mit stressende arbejde.

Da jeg gik til lægen for tredje gang med mine symptomer, var udmeldingen fra ham, at jeg skulle sygemeldes med stress. "SYGEMELDES? Nej, nej, nej, glem alt om det, det kan jeg ikke gøre over for min arbejdsplads, hvad så med mine ansatte og kollegaer, hvad skal de gøre hvis ikke jeg er der?"

Det var nogenlunde sådan mit svar lød efter lægens udmelding. Ja jeg troede tydeligvis også, at jeg var uundværlig! Selvfølgelig kunne de tage over i en periode uden min tilstedeværelse. Men idet lægen kom med sin udmelding, følte jeg samtidig også en spontan lettelse, det var som om, at det var det jeg havde ventet på, min redning. Stresssymptomerne kunne jeg ikke løbe fra længere. Jeg kunne ikke være i min egen krop jeg var, konstant urolig, trætheden kom som et lyn fra en klar himmel og der var forstyrrelser, i min hjerterytme.

Sygemeldingen blev min redning
Efter et par måneders sygemelding med ro, refleksion og fuldt fokus på mig selv, færdiggjorde jeg den coachuddannelse, jeg var startet på i min tid som butiksleder. I dag er mit liv vent 180 grader på hovedet. Jeg tager selv ansvaret for, at fylde mig selv op og vil ikke lægge det enorme forventningspres på den mand jeg møder en dag. Jeg har lært, at lytte til mit hjerte og acceptere, at jeg ikke er perfekt og at prioritere de mennesker højt, i min omgangskreds, som støtter mig.

Jeg har fået rystet "posen" og tømt min mentale rygsæk. Det har i dag givet mig en indre frihed og en større bevidsthed, som hjælper mig i mit privat og arbejdsliv.

Siden har jeg valgt at tage en coachuddannelse og kort tid efter, at den var afsluttet, modtog jeg en mail fra en af underviserene, som tilbød mig et arbejde. Det var et stort skulderklap. 

Skulderklappet gjorde, at jeg nu følte, at jeg kunne sætte en endnu tykkere streg under min passion. I dag har jeg valgt at spille hovedrollen i mit eget liv og er ikke længere tilskuer. Det tomrum, jeg oplevede, er blevet fyldt ud med mig, en masse fjollethed, passion og eventyr. I marts måned kastede jeg mig ud i selvudviklingsverdenen, som selvstændig life og business coach.

Jeg skriver min personlige beretning i håb om, at inspirere dig til at følge dine drømme i livet små som store. Du er den eneste, der kan instruere din personlige livsfilm, som du vil nyde at kigge tilbage på, når du er gammel. Sats der hvor dit hjerte ligger med tanke på, at der ikke altid er en lige vej til succes.

"The quieter you become inside, the more you can hear."


LÆS OGSÅ: Se 11 råd, der faktisk virker mod stress

LÆS OGSÅ: "En pige satte ild til mit hår, og en dreng tog billeder op under min kjole"

LÆS OGSÅ på ALTfordamerne.dk: Test: Stress-fri på 3 måder



Kirsten Lynggaard

Født i 1991 og single.

Arbejder i dag som life og business coach.

Hjemmeside: kirstenlynggaard.com
Se, hvad vi ellers skriver om: Kultur