"Der skal være mere prestige forbundet med havregrød og gode fædre end Porscher og sølvbestik"

10’erne var kvindernes årti. Fjerdebølgefeministerne fyldte i medielandskabet, #metoo-bevægelsen satte fokus på de patriarkalske magtstrukturer, og vi fik igen en kvindelig statsminister.

Kvinderne tør mere end nogensinde før at blande sig i debatten, men også at støtte hinanden og løfte hinanden frem. Det viste ALT for damernes Søstersindkampagne i 2019 med al tydelighed.

Men hvor efterlader det mændene, og hvordan har den danske mand det anno 2020?  Vi har talt med syv markante meningsdannere om mandens plads i det nye årti.

LÆS OGSÅ: Flemming Møldrup: "Shit, hvor er jeg træt af de mennesker"

Hvordan har den danske mand det anno 2020?

– Jeg håber, at han har det godt, for det bør han have. Jeg er ikke i kontakt med mange mænd i min dagligdag, for jeg pendler mellem en børnehave og et skrivebord, men jeg har en ide om, at mænd i dag har lyst til at være fædre og prioriterer det. Jeg håber, at 20’erne bliver årtiet, hvor flere mænd køber sig fri, så de ikke skal stå på deres sidste dag med erkendelsen af, at ”det eneste, jeg fortryder, er, at jeg ikke var sammen med mine børn”. Der synes jeg, at mændene har en kamp at tage.

Hvad er hans største udfordringer?

– Hulemanden og ”mande-manden” har det svært. Jeg tror, at den store udfordring bliver at finde en balance mellem at være far og have andre prioriteter samtidig med, at man får det hele til at gå op. Det er jo nogle vanvittige huslejer og boligpriser, vi skal kunne betale, og det er dem, der gør, at vi knokler røven ud af bukserne. Flere vil fremover trække stikket og sige ”fanme nej, vi køber hus på Falster”. Og idealerne for, hvad det gode liv er, vil ændre sig.

Hvilken kamp burde han tage?

– Han burde gøre op med den evindelige iværksætter-prædiken. Førhen ville alle drenge være brandmænd og fodboldspillere. Nu vil de være iværksættere. Succesnålen må gerne pege i en anden retning snart, hvor flere mænd spørger sig selv: ”Har jeg været en god far?”. Når man hører Jesper Buch og alle de andre gøre status over et liv uden nærvær med deres børn, må han spørge sig selv: ”Er det dét, jeg vil?”. Der skal være mere prestige forbundet med havregrød og gode fædre end Porscher og sølvbestik. Der er kommet mange forstyrrede børn ud af de her travle forældre, hvor bundlinje er vigtigere end barndom.

LÆS OGSÅ: Mattias Hundebøll: Min mor havde én regel, som har betydet ufattelig meget for mig

Er der stemmer, du savner bliver hørt? 

– Vi har en tendens til at glemme, at der er mange mennesker i det her land, der har det skidehamrende svært. De oversete skæbner midt i velfærden fortjener en stemme.

Hvem ville du ønske holdt sin kæft? 

– Ingen! Lad endelig folk råbe op – du kan jo bare selv skrue ned for lyden.