Mangler du inspiration til en god serie, en fængende bog eller måske en film, der kan suge dig ind?
I ALT for damernes podcast Skål Søster har vi hver uge et fast indslag, hvor kendte kvindelige gæster deler deres bedste anbefalinger til det, du bør se, opleve eller lytte til lige nu.
Her har vi samlet et udvalg af de oplevelser fra det seneste år, som stadig er værd at lade sig inspirere af.
Ditte Hansen
– Jeg synes, man skal læse Tine
Høegs bog ”Ultramarin”, for den er virkelig god, og så har den også et lille
mysterieplot, der driver handlingen. Hun har en evne til at beskrive følelser
og stemninger, så man tænker: Wow, har hun været inde i mig? Og hvordan kan hun
dog sætte ord på de ting, jeg tænker og føler? I den her bog er plottet bare
virkelig spændende.
Foto: Janus Nielsen
Cathrine Wichmann
– Der er landet en ny sæson af
Netflix-serien ”Hjem til jul”, som er en wonderful norsk serie om
kvinden Johanne, der skal finde kærligheden på ny. Den er megahyggelig og giver
en perfekt feel-good-julestemning, uden det bliver for Hollywood-agtigt.
Når man er i gang med de norske serier, kan man i samme omgang se ”Pørni”, som
også er fantastisk.
– Hvis man er dårlig til at sætte
sig ned og læse en bog, så vil jeg anbefale alle at lytte til Lone Hørslevs bog
”Svømmende, rygende, grædende”, som hun selv læser op som lydbog. Da jeg hørte
den, sprang tårerne ud af øjnene på mig, og jeg grinte. Hun læser den
simpelthen op på en måde, så man bliver helt fanget. Man bør selvfølgelig købe
bogen fysisk, fordi vi skal støtte kunsten, men derefter bør man også lytte til
den.
Foto: Jacqueline Fluri
Karen-Lise Mynster
Annonce
– Jeg har set serien ”Adolescence”,
som jeg var fuldstændig bjergtaget af på alle parametre. For det første handler
den om noget i vores tid, som er virkelig vigtigt – nemlig hvad der foregår på
nettet for de unge mennesker. Men den er også fascinerende på den måde, den er
filmet på i et one take. Det gav det hele en næsten dokumentarisk
brutalitet, som samtidig var så præcis og rendyrket. Det var virkelig godt.
Foto: Bo Nymann
Cilia Trappaud
– Jeg vil gerne anbefale to albummer.
Tidligere på året gik den amerikanske musiker D’Angelo bort, og hvis man ikke
kender til ham, så vil jeg anbefale at høre hans musik. Allerhelst albummet ”Voodoo”,
fordi det er et fantastisk mesterværk – sådan noget neo-soul-funk-musik. Jeg
kan jo heller ikke lade være med at sige, at min mand, Hans Philip, har lavet
et dejligt album ved navn ”Honey”, som er rigtig lækkert at lytte til i den
kolde og mørke tid.
– Jeg har set serien ”MobLand” på
SkyShowtime, og jeg anbefaler den simpelthen, fordi Helen Mirren er med! Jeg
synes, hun er helt fantastisk. Hun har den fedeste rolle i serien, hvor hun
spiller den vildeste gangster-bitch. Imens jeg så den, tænkte jeg slet ikke
over, hvordan hun ser ud – altså hverken hendes alder eller hvor mange rynker,
hun har. Det var så dejligt at se en kvinde blive portrætteret på den måde, og
især i hendes alder. Generelt har alle kvinderne i serien nogle fucking seje
roller, og det var bare så fedt.
Foto: Klaus Rudbæk
Anette Støvelbæk
– Jeg vil gerne anbefale serien på
Netflix, der hedder ”The Diplomat”, hvor Keri Russel spiller hovedrollen.
Hendes karakter er en virkelig fantastisk og kompleks kvindefigur, som faktisk
ikke er særlig likeable. Serien tager hele tiden en ny drejning, så jeg
bliver overrasket konstant – og så taler den også meget fint ind i tiden ift.
det amerikanske politiske system.
Foto: Bo Nymann
Ann Lind Andersen
– Jeg vil gerne anbefale filmen
”Babygirl”, fordi den tager så mange rigtige valgt ift. at skildre
kompleksiteten af kvinders seksualitet. Den undersøger, hvad der sker, hvis man
giver sig selv lov til at udleve det, man synes er forbudt og tabuiseret, og
som man har svært ved at stå ved. Det er en proces, som hovedpersonen, der spilles
af Nicole Kidman, går igennem. Det er en interessant film, som gør noget, der
er rigtig svært på det store lærred – nemlig at skildre nogle problematikker om
sex. Det er desuden noget af det bedste, jeg har set af Nicole Kidman længe.
– Jeg synes, man skal tage til
Kroppedal Museum og se deres lille fine udstilling om vikingetiden. Det er ikke
noget stort museum, og jeg kendte det ikke selv. Men på nogle af de lidt mindre
museer bliver der altså fortalt nogle meget klare og rene historier, når de
laver deres udstillinger, hvor jeg nogle gange kan blive væltet omkuld af de
store museer. Der er for meget at forholde sig til, og på kort tid bliver jeg
mæt af indtryk og kan ikke differentiere i det. Men det er en virkelig fin tur
til Kroppedal, og bagefter kan man sidde og nyde naturen lidt.
Foto: Klaus Bo Christensen
Trine Gadeberg
– Jeg kan anbefale serien ”Task” på
HBO, som var fuldstændig fantastisk. Jeg frygter, at ingen vil se den, når jeg
siger det her, men den handler faktisk om narko, hvor nogen skal finde dem, der
er indblandet, og der er nogle familiestridigheder. Umiddelbart er det ikke
noget, jeg plejer at have lyst til at se, men serien har en anden måde at gribe
det an på, og de spiller alle sammen fuldstændig formidabelt. Den er kun på syv
afsnit, og jeg sad og tudede, da jeg var færdig. Det var næsten en lille sorg,
at den var slut.
Foto: Niels Henrik Dam
Julie Agnete Vang
– Jeg vil gerne anbefale
tv-programmet ”Kunstnerkolonien” på DR. Jeg elsker det simpelthen. Alle skal se
det, fordi det er så livsbekræftende og især i de her krisetider. Man bliver
bare en smule mere varm inde i hjertet, når man har set det. Det er jo så
vidunderligt, at de her mennesker er landet i præcis den kreative kasse, for
det er der, de skal bo.
– Jeg bliver så glad, hver gang der
kommer nyt kulturindhold lavet af kvinder. Derfor har jeg også slugt bøgerne i
Johanne Billes romance-serie ”Boghandel Blåregn”. Hun bruger det danske sprog
så utrolig dejligt – også til noget, som ikke er så højtflyvende, men som
rigtig mange godt kan lide. Hun er bare for vild, og jeg elsker dem, fordi de
er så velskrevne.
Foto: Bo Nymann
Betty Bass
– Min veninde og hendes far er
begyndt at tage til ”Franske Film Mandage” på Grand Teatret i København. Der viser
de både nye og gamle franske film, og det er bare så hyggeligt. Jeg har været
med dem et par gange, og så kan man sidde og drikke te, mens man ser filmen.
Jeg kan hverken forstå fransk eller har en stor viden om film, men der er
undertekster, og filmene er virkelig gode. Det er bare en hyggelig ting her i
kulden. Gør det med dine venner eller alene.
Lyt til podcasten Skål Søster hver uge for at få endnu flere gode anbefalinger.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.